Profile
Blog
Photos
Videos
Hullet i Jorden!
Vi cruisede ud ad Route 66 mod Grand Canyon, og følte os virkelig på roadtrip! Vi havde udset byen Williams eller "Porten til Grand Canyon", som vores næste destination! Den lille flække skulle byde på meget mere end vi havde regnet med! Efter et større indkøb i Safeways, og et medlemskab (vi er stadig lidt uklare på fordelene og betingelserne) senere, spankulerede vi glade og tilfredse ud til Tumle.
Resten af dagen havde vi afsat til Desperate Housewives og hygge i Tumle, men da dyreparken Bearizonas voldsomme skilt dukkede frem bag træerne, lavede vi et hurtigt højresving. Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning. Vi sikrede os på forhånd, at der var bjørnegaranti, da vi før er blevet skuffet i en svensk elgepark! Godt fremme i sæderne, spændte og fremme med kameraet spejdede vi grundigt de første 200 meter efter vores første bjørn! En skikkelse kom frem i det fjerne, da vi kom tættere på, stod der et æsel og kiggede dumt på os... Dette var starten på en meget begivenhedsrig eftermiddagen sammen med dyrene.
En kort kommentar bliver vi nødt til at knytte til amerikanernes nærmest siestalignende vaner. På campingpladsen i Williams holder personalet ikke mindre end to stive timers frokostpause, på trods af, at det i øjeblikket er -10 grader! Vi ankom selvfølgelig midt i denne periode.
Højt at flyve dybt at falde, vi tog Grand Canyon fra oven først. Som de lucky b******s vi nu er, fik vi de suverænt bedste pladser i den syvpersoners helikopter. (Fakta: Vi fik de forreste pladser, da vi jo er sådan nogle små vimre og lette fjer! I hvert fald i forhold til amerikanerne). Det gav den vildeste sus i maven, da vi fløj fra granskov til verdens største hul i Jorden! Lad det bare være sagt; Helikoptertur over Grand Canyon - GØR DET!
Vi indlogerede os i Trailer Park ved South Rim, den sydlige kant af Grand Canyon. Sydlig betyder ikke sol og varme i Grand Canyon midt i november, men derimod kulde og frostgrader, derfor stod den på shake and bake pandekager! I kan se på billedet, hvordan det endte. Men her er det vigtig at understrege, at udseendet ikke betyder alt - de smagte rigtig godt!!
Vi havde ladet os fortælle, at en solopgang Grand Canyon er et must. Derfor stod vi, som de eventyrlystne og oplevelsessultne, da op klokken 5.30 a.m. på en lørdag! I komplet mørke parkede vi Tumle på en "vi-vil-ikke-have-autocampere-parkeret-her" parkeringsplads, og traskede med kameraudstyr og de nyindkøbte campingstole ud til Yavapai-pointet. En 55 minutters lang film og to halvtrætte danskere senere, dukkede solen frem bag kilpperne og det var bestemt de mindre timers søvn værd.
Vi parkerede Tumle på en "her-vil-vi gerne-have-autocampere-parkeret" parkeringsplads, så vi rolige i sindet kunne begive os ud på endnu en vandretur. Vi var på forhånd mere forbedredt på terrænet, da ruten var handicapvenlig. Da vi var startet tidligt, havde vi stortset hele Grand Canyon for os selv, på nær de ikke menneskesky dådyr. Det var en fantastisk tur, der bød på endnu mere fantastisk udsigt.
Efter 7 kilometers vandring valgte vi en alternativ rute på vejen tilbage, i den tro, at den var hurtigere. Vi mødte et par morgenfriske løbere, som viste overskud og sagde godmorgen. Efterhånden kom der flere og flere løbere, og flere af dem havde numre på trøjerne. Vi spekulerede i, om vi måske befandt os midt i et mindre søndagsløb. Fotograferne, tilskuerne (som blandt andet klappede, da vi gik forbi) og 15 miles skiltet indikerede, at vi måske her havde at gøre med et mere omfattende søndagsløb. Efter vi havde passeret "Grand Canyon Marathon 2011" skiltet sneg vi forlegne og små væk fra marathonruten...
Grand Canyon - We came, we saw, we conquered!
- Over and out
- comments
Mor Gitte Hej Piger - der er ikke noget bedre end at møde på arb. en mandag morgen (ja hvilken som helst morgen) og det første der kommer frem når man har tændt sin PC`er - er nye oplevelser fra jer - DEJLIGT. Kan I have en god dag - og held og lykkke på jeres vej til Las Vegas.
Mor Lone Hej piger.Ja, så gør I sørme det igen! Overrasker os alle med en lille tur i helikopter!!!! jeg må sige at det er super at I bare tager chancerne når de dukker op. Det må have været en fantastisk tur.Tak for jeres sjove fortællinger ,det er som at være med på tur med jer og den gode bil Tumle. Kør pænt og pas på hinanden. Knus mor Lone
Marlone FANTASTISK! Sidder og smiler for mig selv - god mandags morgenhygge :-) Det er alle tiders at følge med i hvad i render og laver, det lyder vidunderligt. I ønskes en god dag fra Danmark, hvor kulden så langsomt kommer snigende.Møøøzzzzzzzzz
Karen og Jørn Hej i 2 kære. Vi flyver ud af sengen hver morgen for at tænde for PC'eren . Der er jo nyt næsten hver gang, enten tekst eller billeder. Super dejligt at se, hvad I 2 oplever, og hvad I tør. Vi har på fornemmelsen, at I tit er helt alene med oplevelserne uden for mange turister omkring Jer. Så får men jo også det optimale ud af sådan en tur. Håber, at I kan holde varmen i Tumle. Kan se, at I har frost og sne. Fortsat god tur til Las Vegas. Pas godt på hinanden. Knus herfra. Karen og Jørn
Karina - ADVODAN SKØNT....at tjekke jeres blog, og blive i godt humør - både over jeres fantastiske oplevelser, men ikke mindst over måden I beretter. I får et stort 5-tal herfra!!:-).
Mor Lone Hej Piger. Har en lille kommentar til jer på sidste billede fra national parker ad libitum. Knus Mor Lone