Profile
Blog
Photos
Videos
Crescent Head 21-03-2012
Vi skulle mødes kl. 6 i Sydney. Bussen kom først kl. 7, fordi der var noget galt med gearene. Så kørte vi to timer, havde et morgenmadsstop på Mc Donalds (Katja og jeg havde heldigvis vores eget), kørte igen i to timer, havde et frokoststop på Mc Donalds (Vi havde stadig vores eget), kørte igen to timer, og så ankom vi til surfcampen. 13-bed-dorm. Toiletterne er ude i et skur, uden lås! Vi gjorde klar til surfing og så gik vi på stranden. Der er længere ned til stranden end hjemme i Kerteminde, og man må ikke surfe lige nede på stranden. Man skal lige gå halvanden km først, men det er nu også vældig hygge. Vi fik først nogle surfinstruktioner på stranden og derefter var det ud på boardet. Det gik bedre end forventet, kom da op at stå et par gange. Men lå også meget ned, for vi var så mange der surfede oven i hinanden, så man stødte hele tiden sammen. Og sådan et board slår altså hårdt når det rammer en sammen med bølgen! Bølgerne var heller ikke vildt store, så det var nok derfor det ikke var umuligt at komme op at stå. Omkring kl. 18 gik vi tilbage til surfcampen, gik i bad (der var heller ikke lås), og så skulle vi spise. Det var vildt lækkert! Det er vi jo slet ikke vant til. Vi var ellers lidt skeptiske over for, at det var de der surferdudes der skulle lave det. Efter maden gik vi alle ned til stranden og drak. Vældig hygge. Men Katja og jeg var ret trætte, så vi gik i seng omkring 22.30. Vi skulle jo også tidligt op næste dag og surfe. Det var et meget øde sted, så der var ingen forbindelse til mobilen, så mor og far har sikkert været bekymrede. Hihi. -C!
Crescent Head 22-02-2012
Vi blev vækket af surferdudesene 7-30. Så var der morgenmad, så var det i våddragterne, og så var det ud at surfe. Det gik meget bedre for mig. Kom op at stå en del gange. Efter et par timers surfing gik vi alle tilbage, tørrede os, spiste frokost (burger), slappede af og først kl. 15 gik vi tilbage på stranden. Her kunne man surfe, drikke, spille cricket eller bare ligge og slappe af. De andre sagde, at det var vildt svært at surfe, fordi bølgerne var store og inde på lavt vand. Så jeg lå bare og slappede på stranden. Efter noget tid gik vi tilbage til surfcampen, gik i bad og spiste aftensmad. Ikke ligeså lækkert som dagen før, men det var stadig godt. Nogle gik så ned på stranden igen for at drikke, men det orkede jeg sgu heller ikke. Det må blive i morgen. -C!
- comments