15.08.10

Hmm, jeg er vist faldet lidt af på den i forhold til min blog. Beklager! Men det er efterhånden svært at finde tiden til at få den opdateret for jeg synes der er så mange ting jeg skal nå og nu er det jo snart ved at være ved vejs ende for mig i junglen, så det gælder om at få det optimale ud af de sidste kun 9 dage jeg har tilbage. Puha, det er godt nok ikke meget! Det er for alvor gået op for mig at det er snart, eftersom Birgitte, min rejsemakker, tog hjem i dag. Desuden har Maria, som er for at tage over efter os, nu været her i en uge og overdragelses processen er i fuld gang. Det bliver lidt svært at give slip på det hele, men sådan er det jo bare og jeg er sikker på at Maria nok skal føre det hele sikkert videre.

Jeg har oplevet en masse siden jeg sidst skrev, og jeg kan slet ikke finde ud af hvor jeg skal starte min fortælling. Jeg har bl.a. været i Bo, en by ca. 180 km. væk sammen med 4 af gutterne (og blev selvfølgelig behandlet som en prinsesse da jeg var eneste pige). Bo er den næststørste by i Sierra Leone, men på trods af det var det en utrolig stille og rolig by hvilket jeg synes var rigtig rart. Man kunne være mere afslappet og ikke stresse rundt i forsøget på at undgå sammenstød med taxier, hondaer og mennesker overalt. Der var egentlig ikke en masse at se i byen men engang imellem er det bare rart at komme ud af junglen til en smule civilisation og slappe af.

Birgitte og jeg har desuden holdt en lille afskeds-hygge-dag med alle de ansatte i vores afdeling. Vi havde stillet an med lidt forskelligt spiseligt og jeg skal da lige love for at vi blev udsat for et kulturchok igen, selvom vi troede at vi havde oplevet dem alle. Vi var godt klar over at kulturen med at hygge om maden er meget dansk, men alligevel blev vi overraskede over deres måde at være på. Al mad blev delt ud på tallerkenerne fra starten af og de var ikke sky for at komme en god del i deres medbragte poser for at tage med hjem. Birgitte og jeg var nærmest målløse og vidste ikke om vi skulle grine eller græde! Det var dog en hyggelig eftermiddag alligevel og vi havde små gaver til alle de ansatte som også havde taget gaver med til os. Klassiske, afrikanske dragter i knald gul så vi lyste bestemt op hvor vi gik! Det skal bare ses på billede!

Det var også samme dag at jeg havde mit første møde med en slange mens jeg har været her. Jeg var ellers begyndt at tro på at jeg ikke ville nå at se en, men sådan gik det ikke. Vi var på vej hjem fra hospitalsområdet, da vi blev kaldt hen af vores nurse til big store som er den store lager bygning hvor alt ekstra udstyr og medicinske forsyninger bliver opbevaret indtil det skal bruges. Jinnah, der står for big store, havde set en slange omme bag nogle kasser og nu var den store jagt gået ind, for slangen skulle selvfølgelig fanges. Der var flere store, stærke mænd med i jagten og der blev flyttet rundt på utrolig mange kasser for at få slangen frem i lyset. Hver gang den skyndte sig fra et sted til et andet løb alle mændene skrigende, som små piger, hen mod udgangen, så det var tydeligt at de var bange for slangen, men på dette tidspunkt var de endnu heller ikke helt sikre på hvilken type det var. Efter en intens jagt fik de endelig slangen frem og banket den med stave til den var død (næsten i hvert fald). Så var det drengen gik op i Jinnah og han løb rundt med slangen efter folk på en pind for at skræmme dem lidt. Det viste sig dog at slangen ikke var helt død, men efter et par ekstra slag med kæppe, var den endelig død. Det var en gul mamba, som vist eftersigende skulle være i den ret farlige kategori, men dog ikke den farligste de har her i området. Jeg synes dog at den så farlig nok ud, og har ikke behov for at opleve flere slange jagte mens jeg er her i masanga!

Ellers kan jeg sige at man for alvor nu er begyndt at kunne mærke at regnsæsonen er sat ind. Vi har stadig dage ind imellem hvor solen skinner, men der er dog oftere og oftere dage med regn næsten hele tiden. Jeg synes ofte at jeg fryser og render tit rundt i langbukser, langærmer og evt. halstørklæde. Det er dog på trods af at der er 25 - 27 grader stadigvæk. Jeg kommer vist til at blive en frossenpind hjemme i DK. Håber virkelig at der er høj solskin når jeg kommer hjem så jeg ikke føler mig helt på nordpolen!

Jeg tror jeg vil stoppe med skriverierne nu, I skal alligevel nok hurtigt få nok af alle mine historier og junglesnak når jeg kommer hjem fra mit livs eventyr J

Hav det godt til vi ses lige om hjørnet!

Knus Tina

PS: Som en lille sidebemærkning kan jeg da også lige informere om, at jeg har sovet med en død rotte og mider i min seng i en uge. Er jungle livet ikke skønt?!