15.07.10

Så har jeg været præcis 2 måneder i junglen i dag. Jeg synes stadig at jeg næsten lige er kommet, så det er også meget underligt at tænke på, at vi snart skal begynde at forberede rapporter og lignende som vi skal have færdige inden vi rejser. Maria, den ene af de to der kommer og overtager efter os, kommer allerede i starten af august så det er jo lige om hjørnet! Før I ved af det er jeg hjemme igen.

Hverdagen hernede føles rigtig rar og afslappende fordi jeg er ved at være så godt inde i tingenes gang, at det ikke længere er noget jeg bruger tid på at bekymre mig om.. Det jeg synes der tager det meste af min tid i øjeblikket er undervisning på nurse aid skolen, hvor vi nu også er begyndt at undervise dem i anatomi. Det kan stadig være en del op ad bakke med undervisningen fordi man ikke lige synes det går så hurtigt som det burde, men i det mindste går det fremad, så det er positivt. Om 2½ uge får de en test de skal bestå for at komme videre fra intro-delen til selve nurse aid-delen og jeg er rigtig spændt på at se hvor mange der består!

Heldigvis har jeg også stadig tid til at kunne tage mig af mine andre arbejdsområder, hvoraf jeg jo synes den vigtigste er at lege med børnene på afdelingen Jeg kan slet ikke få nok af at gå rundt mellem sengene og lege og snakke lidt med børnene og jeg elsker når man kan få lokket et stort smil ud af et barn der ellers i starten altid begyndte at hyle vildt når det så den hvide pige. Så bliver man sig helt varm inden i.

Jeg ser også stadig en masse spændende cases hernede. Jeg så for et par uger siden et lille barn på en måned, der var helt stiv i hele kroppen og man mente det var stivkrampe. I dag har jeg lige set et barn med helt opsvulmet ansigt som med al sandsynlighed er Burkitts lymfom, en af de hyppigste kræftformer blandt børnene hernede. En tur igennem pædiatrisk afdeling (børneafdelingen) kan være som en tur igennem en lærebog for sjældne sygdomme i Danmark. Rigtig interessant synes jeg!

Men jeg oplever også stadig ting hernede som ikke er medicinske. For en uge siden var jeg ude og se på noget af det Sierra Leone er kendt for, nemlig guld! Det var en gåtur på ca. 20 min. og så stod man der, midt i en guldmine. Det er faktisk ikke så meget en mine som det bare er et hul i jorden, men det var rigtig imponerende at se hvor langt nede de gravede, og hvordan de kastede kurve med jord mellem hinanden for at få det op fra bunden. Det jord der kom op blev smidt i en stor bunke og så gik de skiftevis ned til floden lige ved siden af for at vaske guldet ud af jorden. De tager en stor balje-agtig ting og fylder med jord. Så drejer de den rundt, hælder vand i og ud, roder lidt rundt i det, og vupti, så ligger der lidt guldstøv tilbage i bunden af baljen når de er færdige. Ret imponerende synes jeg!

D. 9. - 13. var jeg i Freetown, for lige at have lidt ferie derinde inden Jan skulle hjem til Danmark igen. Fra lørdag til mandag var vi på Banana Islands, som er en lille, idyllisk øgruppe, der ligger lidt syd for Freetown. Det var en rigtig lækker strand, meget spartansk indrettede værelser og så ellers bare natur og fred. Desværre var vi igen ramt af at det er ved at være regnsæson, så det regnede det meste af tiden vi var der, men vi nåede dog lige en lille tur rundt på en del af øen i en eftermiddag og fik set bl.a. portugisiske gadelamper fra kolonitiden (de virkede selvfølgelig ikke længere) og halvvejs tildækkede kanoner som også blev brugt tidligere til at beskytte øen. Vi fandt også et træ med stjernefrugt på vejen, og jeg synes det var lidt fedt bare at kunne plukke den fra træet og spise den, når man hjemme i DK er vant til at det kun er en frugt der ligger på hylden i supermarkedet.

Tirsdag tog jeg tilbage til Masanga igen og jeg glædede mig virkelig til at komme tilbage. Jeg kunne mærke at jeg savnede stedet og folkene her, så jeg gruer lidt for hvordan det bliver at skulle hjem herfra til den tid. Alle folk er virkelig så søde, rare og smilende så man kan slet ikke lade være med at holde af dem. Men så må jeg jo bare i stedet glæde mig til at komme hjem til alle jer

Hav det fortsat godt derhjemme!

Knus Tina