Profile
Blog
Photos
Videos
Fra Palmerston slog vi et smut forbi et rev, der hedder Beveridge Reef og derfra videre til Niue.
Beveridge Reef er resterne af en vulkanø, som nu er sunket helt ned under havets overflade og tilbage er kun koralrevet, som gennem de sidste tusinder af år har groet på kanterne af det, der engang var vulkanen. Der er derfor ingen ø man kan besøge, men blot et rev, hvor Geoff og Carlos havde en idé om at det ville være fedt at dykke. Desværre var dykkeroplevelsen (angiveligt) ikke imponerende. Jeg var ikke selv i vandet, da der var en del strøm. Det var nu alligevel meget sjovt at være et så øde sted midt ude på havet - kun ca 10 både kommer forbi her årligt! Jeg synes, at revet havde en lidt spøgelsagtig stemning - bl.a. lå der resterne af et forlist skib på kanten af revet, og drengene berettede, at koralerne i høj grad var døde. Og uden koraler ingen fisk og dermed heller ingen større dyr såsom hajer mv. Vi blev kun en enkelt nat, og det blev med nattevagter, selvom vi lå for anker - for en sikkerheds skyld. Vi skulle nødigt blive den næste båd, der endte oppe på revet med bunden flået i stykker herude i ingenmandsland langt uden for radiokontakt....
En dags sejlads senere var vi i Niue, og her blev vi budt velkommen af en pukkelhval og hendes kalv. De lå lige ved vores både. Vi hoppede straks i vandet. Og sikken oplevelse at svømme med disse kæmpe dyr kun 5 m fra dem!! Efter en time blev det for koldt, og vi måtte op og drikke varm te på båden, men de blev ved med at opholde sig lige ved siden af vores både, og hele natten kunne vi gennem vores åbne vinduer høre dem plaske i vandet og puste blåsten ud af deres åndehul.
Niue var klart den hyggeligste ø i Polynesien, synes jeg. Dejlig stemning trods regnvejr og helt utroligt søde folk. Jeg var ked af kun at have 2 dage på øen, men jeg fik mulighed for at komme tidligere til New Zealand end planlagt, og på det tidspunkt var jeg mere end klar til at sige farvel til sejlerlivet og komme "hjem" til NZ. Niue må blive næste gang jeg kommer på disse kanter.
Den sidste nat sov jeg på et hotel i byen i stedet for i min kahyt. Jeg havde fået mere en rigeligt af at bo på en båd i denne omgang - trængte til et ferskvandsbad og at tørre mine ting inden afrejse (hængslen på mit vindue i min kahyt var utæt, så alle mine ting og jeg selv har været halvfugtige siden jeg stod på).
Det har været rigtig spændende og lærerigt på mange punkter at sejle, og jeg er glad for at jeg gjorde det og fik udlevet den drøm, som som jeg havde haft i mange år.
Det var dog en del anderledes, end jeg havde forventet, og jeg er nok ikke så inkarneret langturssejler, som jeg havde troet. Bl.a. havde jeg en forventning om, at det ville være aktiv ferie at sejle på denne måde - jeg var derfor overrasket over, hvor meget man sidder stille og hvor lidt man bruger kroppen ift. når man sejler kapsejlads, som er det jeg har prøvet før. Jeg følte mig mange gange som en løve i et bur - desperat efter at komme ud og løbe en tur og bevæge mig... inaktiviteten var nok den største udfordring for mig.
Men en ting er sikkert - det blev et spændende eventyr!
Jeg fløj fra Niue den 22 september efter at have sagt farvel til besætningen. Ken og Leilei kom og hentede mig i Auckland, og weekenden tilbragte jeg med Karen og Linda, hvor vi bl.a. var ude at vandre. Ian og Glenice kørte op fra Te Aroha og spiste frokost med os om lørdagen.
Af alle de øer jeg nu har besøgt i Stillehavet er New Zealand stadig uden tvivl min favorit!!
- comments