Profile
Blog
Photos
Videos
Hvis man finder Marquesasøerne på Googleearth, så skal man zoome ud ret mange gange, før billedet begynder at indeholde andet end vand. Der bliver ligesom ved og ved og ved med at være hav. Først når man har klikket en 5-6 gange begynder der at dukke nogle andre små øer op i periferien. Det er lige præcis sådan det føles at være her. Selvom jeg har været andre meget øde steder i verden, og selvom NZ teknisk set ligger diametralt modsat DK, så har jeg aldrig følt mig så langt væk hjemmefra geografisk som her på Nuku Hiva. Det tog 3.5 time fra Papeete i propelflyver med Stillehavet som et aldrig-endende stort blåt tæppe under os, før flyet landede på klipperne på Nuku Hiva - hovedøen i Marquesas øgruppen.
Marquesasøerne adskiller sig fra resten af Fransk Polynesien - kulturelt såvel som geografisk (og mht tidszone så regner de med halve timers tidsforskel her hehe... så her er man 30 min foran Tahiti). Øerne menes at være blevet beboet af søfarere som kom fra Samoa ca år 200 BC. Den oprindelige migration menes at være startet fra Taiwan og Sydøstasien - selvom Thor Heyerdahl med sin Kontiki tømmerflåde forsøgte at dokumentere, at de oprindelige polynesere også kunne være kommet fra Sydamerika. Der forskes vist i dag stadig i befolkningens genetiske sammensætning. Den pragmatiske konklusion er ind til videre, at det genetiske setup en en blanding af både asiatisk og sydamerikansk herkomst.
Nå men Nuku Hiva var afslappende og smukt. Billederne taler for sig selv - dem viser jeg frem når jeg kommer hjem. Det var fra Marquesasøerne at RL Stevenson i slutningen af 1800-tallet fik inspiration til at skrive Skatteøen - at have været her giver pludselig dette værk en helt ny dimension, og Sebastians fortolkning af 'ostesangen' giver nu mening på en anden måde. Den desperate mand drømmer ikke kun om ost og kvinder, men beskriver også ensomheden - noget jeg virkelig kunne følge på mine vandreture alene i den dramatiskae natur, som Nuku Hiva udgør. Af andre berømtheder der har besøgt Marquesas kan nævnes Paul Gaugin (som er begravet her) samt den belgiske sanger Jaques Brel.
Jeg boede hos en familie med 4 børn. Det var meget hyggeligt, selvom de skændtes indbyrdes en del...eller også var det bare almindelig - for mig noget heftig - kommunikationsform!? Det var som regel et skænderi eller de talrige haners evindelige kykkelikyyy der vækkede mig om morgenen! Jeg vandrede alle dage jeg var der. Nogle dage med selskab, andre dage alene. Mødte en journalist og en fotograf - Claude et Philippe - som var i gang med at lave en artikel om Marquesas til det kommende Air Tahiti Magazine. De var utrolig inspirerende at snakke med og meget vidende om hele Polynesien (de vidste meget mere end den franske guide, som tog en formue for at sejle os hen til en bugt og vandre med os til et vandfald...!). Claude og Philippe er fra Frankrig, men har boet det meste af deres liv på Tahiti og rejst meget på øerne. Jeg vandrede med dem til et vandfald og lærte om alle de planter, som gror over det hele og hvad de bruges til - også naturmedicinsk. En anden dag tilbød en familie fra Lyon, at jeg tog med dem på en tur til den nordlige del af øen. Det var et par hyggelige dage. Efter nogle dage fik jeg dog lidt ø-kuller og blev træt af primært at være i mit eget selskab haha! - jeg trængte til at der skulle ske noget. Og da jeg trods talrige forsøg på at smigre mig ind hos de søfolk, der kom på Henri ' s ikke fandt nogen båd, besluttede jeg at flyve tilbage til Papeete. Inden jeg tog flyet om morgenen den 15 august nåede jeg at være med til en udendørs højmesse i anledning af at man fejrede Sainte Marie. Alle var klædt i hvidt og sang på lokalsprog nogle sange mens de gik gennem gaderne. Det var et flot optog.
Lige inden jeg fløj fra Nuku Hiva aflyste den person, jeg skulle have boet hos i Papeete vores aftale. Jeg havde fundet ham på couchsurfing. Nå, så da jeg landede i Papeete var jeg uden aftale for logi for natten og mørket begyndte at falde på, og det var helligdag, så lufthavnens internetbiks havde lukket... Hmm. Men en taxamand hjalp mig med at ringe til nogle hostels, og jeg fandt et sted, som viste sig at være rigtig hyggeligt. Så nu er jeg der, og jeg har forlænget mine 2 nætter hos dem til 4 ind til videre. Der er masser af backpackere, som jeg hygger mig meget med. Stort set kun franskmænd. Så den kører kun på fransk hele tiden her. I går tog vi til Teahupoo nede på Tahiti Iti ("lille Tahiti") - halvøen - hvor en af de vigtigste surfkonkurrencer i verden aktuelt finder sted - Billabong Pro. Vi tog ud på en lille motorbåd og så de profesionelle surfere kæmpe med bølgerne. Det går åbenbart ud på at være så længe inde i 'bølgetuben' som muligt. Jo flere sekunder derinde, jo flere points.
I morgen har jeg aftalt med en anden couchsurfer, at vi lejer en bil for en dag og kører rundt på øen. Ellers rejser man meget på tommelfingeren her. Alle gør det. Taxaerne koster en formue. I det hele taget er Fransk Polynesien en dyr fornøjelse, hvis man ikke passer på! Dyrere end Europa er det at leve her...
- comments