Profile
Blog
Photos
Videos
Trekking i Nepal
Onsdag - Dagen før trek-start.
Bus fra Kathmandu til Dhunche. Vi burde have været fremme kl. 12 med en afgang, som sagde 6.30. Efter en time ombord på bussen, brød den sammen, hvilket resulterede i 4 timers ventetid, imens de fiksede problemet (noget med hjulet). Ankomst til Dhunche kl. 16. Der var proppet med turister på alle hostels, men vi fandt heldigvis et rum til 500 NPR(Nepali Rupees) per nat. Vi spiste en ordentlig portion fried rice og gik i seng kl 19.
Torsdag - dag 1.
Vi stod op kl 7.00. Planen var at gå langs vejen til Shyaphru Besi, men da vi havde gået halvanden time og var næsten i Thulo Bharkhu, fik vi et lift af en venlig mand til Shyaphru Besi(som egentlig var dagens destination). Da klokken ikke var mere end 11, besluttede vi os for at gå til Chilime, det så let og overskueligt ud på kortet. DET VAR DET IKKE!
Vi havde gået kl. 11 og nåede toppen af 'bakken' kl. 15. Der troede vi så at vi var lige ved at være der, men vi tog fejl. Begynderfejl med at aflæse kortet. Ankomst i Chilime kl. 17.30. Meget hyggeligt hostel og helt mennesketomt. Dal Bhat til aftensmad. Pris for overnatning: 200 NPR. Trektid: 7 timer og 30 min. Så meget for at starte let ud.
FREDAG - dag 2.
Planen var at gå til Tatopani og derfra til Brimdang. Det skulle kun tage 5 timer - men det kræver dog at man går i den rigtige retning. Vi spurgte de lokale om vej til Tatopani - det som vi bare ikke har fået med os, er at Tatopani betyder varmt vand, altså et hotspring. Så vi var blevet guidet på fejl vej fra morgen af. Vi endte ud i en kæmpe omvej, som tog 5 timer(kun fordi vi fik et lift, som sikkert sparede os 1,5 time på gå-ben) til Tatopani. Der var ingen steder at få frokost på vejen, men heldigvis havde vi lært os fra foregående dag at medbringe en chokoladebar. Vi fandt et hyggeligt guesthouse til 200 NPR pr. nat, som havde en varm bruser. Sikken luksus! Trektid: 5 timer.
Lørdag - dag 3.
Det var en mild og tidlig start på dagen fra Tatopani til Brimdang. Det var meget ligeud og en smule op. Vi fik os en milk-tea i Brimdang, som var lavet af fåremælk - en oplevelse, som ikke skal gentages.
Fra Brimdang gik det op, op, op, og lidt mere op til Nagthali, som ligger på 3165 MOH, hvor vi spiste frokost med den flotteste udsigt. Derfra gik det ned igen- Vi blev reddet af en guide fra en anden gruppe, da vi var lige ved at gå fejl igen. Man skulle tro at det ville være skønt at gå ned i stedet for op, men det er forfærdeligt (og hårdt). Men efter et par timer og nogle ret ømme fødder, nåede vi til Thuman, som ligger helt fantastisk. Efter sådan en dag var et par øl på sin plads. Overnatning 200 NPR. Trektid: 5 timer og 30 min.
Søndag - dag 4.
Thuman ligger 2338 MOH, så dagen startede med en hård nestigning, hvor vi, for enden af bakken, skulle over en meget tvivlsom bro. Derfra var det op igen. Vi gik forbi Lingling og spiste Dahl Baht (Nepals national ret) halvvejs mod Briddhim. Efter frokost gik vi videre, hvor vi mødte en dame, som bor i Briddhim og hun inviterede os ind til en kop te. Efter at have kravlet op til Briddhim, var turen videre til Khanjim en leg. Vi blev dog lidt nervøse, da vi på et tidspunkt, hørte et brøl inde fra skoven. Lidt efter spottede vi et dyr, men kunne ikke se hvilket.
Overnatning i Khanjim: 0 NPR. Trektid: 7 timer.
Mandag - dag 5.
Vi sov længe. Man kan godt mærke at benene bliver udsat for noget, som de ikke er vant til, så vi besluttede at tage det stille og roligt. Vi gik fra Khanjim kl. 10.30 og spiste frokost i Sherpagaon kl. 13.30. Den tur kunne godt gøres på mindre tid, men vi var trætte og tunge i røven.
Vi gik efter en hyggelig frokost til Rimche. Hele dagen var mere eller mindre ligeud - selvfølgelig er der altid lidt op og ned, men intet i forhold til de foregående dage.
Overnatning i Rimche: 200 NPR. Trektid: 5 timer.
Den første vabel har i dag meldt sin ankomst - højre fod - ringefinger tåen - hvilket er et mærkeligt sted, men ja, sådan er det måske at trekke i kondisko.
Vores sengetid disse dage er mellem 19 og 20.30, hvor vi er total grydeklare og sover tungt til næste morgen. Vi har i dag mødt en svensk familie, som er ude og trekke Langtang med deres døtre på 6 og 9 år. Fantastisk! og meget inspirerende. De er pt. bosat i Laos, så pigerne snakker flydende engelsk og svensk.
Tirsdag - dag 6.
Tidligt op og tidligt afsted. Vi havde bestilt morgenmad til kl. 6.45 (et kvarter før alle andre). Morgenmaden består hver dag af tibetansk brød(som er vildt lækkert og mætter i flere timer) og en dobbelt omelet.
I dag er vi gået fra Tamang Heritage Trek og bevæget os ud på Langtang trekken, som er den mest populære rute heroppe., Det kan nemt ses på madpriserne, da det er dobbelt prisen af hvad vi plejer at betale. Men to be fair, så skal alt bæres herop, så det er forståeligt at det er dyrt.
Langtang er en nemmere trek end Tamang. Det er meget turistvenligt og derfor meget ligeud uden de helt store stigninger, som der var mange af på Tamang.
Vi havde rigtig god fart på fra morgen af og nåede vores destination kl 14.15 - Langtang Village. Langtang området var meget ramt af jordskævlet i 2015 og det kan man tydeligt se spor af. Man ser 'rester' af byer, som blev meget total udslettet af jordskred. Man mærker en meget speciel stemning, når man går igennem de steder.
Langtang er 3430 MOH, det er en stigning på næsten 1000 MOH i dag.
Overnatning: (på grund af super-prutteren) 0 NPR. Trektid: 6 timer.
Onsdag - dag 7.
Så nåede vi enden af Langtang eller dertil hvor der ikke er flere guesthouses efterfølgende. Vi vidste at det ville være en nem og overskuelig dag, da Kyanjin Gumba kun ligger et par timers trek fra Langtang Village. Uheldigvis har Rickard slået knæet for et par dage siden og det er fortsat ikke i bedring. Derfor tager vi det med ro i dag, da vi har en lang dag foran os i morgen. Vi krydser fingre for knæet.
Overnatning i Kyanjin Gumba: 0 NPR. Trektid: 3 LANGSOMME timer.
Det er en helt fantastisk udsigt hen over de sneklædte bjerge. Højden siger 3870 MOH. Jeg havde egentlig lavet en plan om at holde pause fra cigaretterne under trekken, men da det ikke volder yderligere problemer, så pulser jeg som jeg plejer - dog mest efter at dagens destination er nået.
Torsdag - dag 8.
Hold da op - der er koldt på toppen! I dag skulle vi bare så langt ned af trekken, som muligt. Vi fik en rigtig god start og tonsede bare derud af. Men efter at have været i gang i over en uge, er det begrænset hvor mange kræfter man har dagligt, hvis man også skal have energi tilbage til at fortsætte dagen efter. Klokken 15.30 havde vi trekket i 6 timer og 30 min og ville lige have en kop kaffe at sunde os på. Efter kaffen besluttede vi at vi begge var for trætte til at fortsætte. Derfor blev dagens destination: Lama Hotel - 0 NPR for overnatning. Vi spottede forresten aber i dag. Jeg har vist også glemt at berette at vi tidligere også har set aber. Trektid: 6 timer og 30 min.
I morgen går vi det sidste stykke af Langtang trekken og begynder på Gosainkund trekken. Det bliver vildt spændende, men nok hårdere og koldere end vi hidtil har oplevet. Mine nyindkøbte velour bukser er allerede gået i stykker - så meget for de 38 kr.
Fredag - dag 9.
Vi gider I K K E mere. Lysten til at fortsætte trekken har været fraværende i dag. Så vi er ikke kommet så langt. Rickard døjer fortsat med knæet og nu også en hæl. Jeg selv har ondt i lænden og min vabel har fået en vabel - ligner et åbent kødsår.
Men men men - vi nåede vores destination for dagen - Thulo Shyaphru. Heldigvis bliver vi budt velkommen med åbne arme og et dejligt varmt bad. Vi tager en hviledag i morgen - både for at lade lysten blomstre lidt igen, men vi skal også lige have ordnet vasketøj, inden vi bevæger os op i kulden igen. Vores vært virker super-flink og hun er god til engelsk. Hun fortæller os om jordskælvet i 2015.
Jeg er sikker på at efter i morgen, så glæder vi os til at trekke videre - vi kan jo godt lide det!
Overnatning: 0 NPR. Trektid: 5 timer og 30 min.
Lørdag - dag 10
HVILEDAG.
Det var dæleme tiltrængt. Vores vært viste sig dog at være lidt for meget af det gode. Hun prøvede på at få os til at sponsorere hendes ældste datters skolegang. Det koster 15.000 NPR om måneden og vi kunne 'bare' give 'halvdelen', som hun så mente var 9-8.000 NPR. Det endte med at blive ret akavet. Især da denne familie slet ikke mangler noget, i forhold til de andre familier vi ser heroppe i bjergene. De 2 dage hvor vi var ved familie, spiste de kød hver aften og drak sodavand til (det har vi altså ikke set andre steder). Vores vært solgte også bøger, hvor pengene gik til de lokale børn skolegang (vi købte heldigvis ikke nogen), hvilket vi senere fandt ud af, var en komplet løgn. Aaaaaaanyway.. Vi havde en nu en lækker hviledag og fik opladet alt vores udstyr til næste omgang af turen (ja, vi har normalt ikke strøm).
Søndag - dag 11.
Vi har lavet et lidt hårdt program i dag og i morgen. I dag skal vi fra Thulo Shyaphru til Laurabina. Det er en stigning fra 2250 MOH til 3910 MOH. Men det gik faktisk utrolig fint. Benene har haft godt af en hviledag. Vi mødte et flinkt amerikansk par på vejen, som kunne fortælle os om trekking i USA. (måske næste stop?) Vi tog det stille og roligt med laaaaange pauser, så vi var først fremme sent på eftermiddagen. JESUS CHRIST! Hvor er der koldt! Vi skippede badet og brugte de sidste vådservietter i stedet. Vi havde heldigvis fået 3 almindelige tæpper og 3 vattæpper, så vi klarede det i det utætte skur, som vi logerede i for natten. Stjernehimlen var af en anden verden. Vi så stjerner som vi aldrig havde set før - det var så klart og helt ubeskriveligt smukt! Overnatning (behøver jeg at sige det?) 0 NPR. Trektid: 6 timer.
Mandag - dag 12.
I dag gælder det! Alt det vi har trekket indtil videre leder frem til i dag - TREKTESTEN! Vi skal gå fra 3910 MOH op til 4610 MOH og igen ned til 3730 MOH. Vi startede allerde kl 7.15 og havde vores første (eller rettere sagt: eneste) pause kl 9.30. Her fyldte vi depoterne med en æblepandekage og en kop te. Oppe på toppen ligger der en del sne, hvilket gjorde at vores kondisko blev drivvåde, men de tørrede heldigvis, inden dagens trek var omme. Det føltes ikke som så hård en tur undervejs, men vi var begge totalt smadret, da vi ankom til destinationen. Måske kalder det til lidt selvforkælelse i aften med en omgang snickers/mars momo, som er en indbagt chokoladebar, som er friturestegt. Noget man aldrig ville spise udenfor et trek. Overnatning i Phedi: 0 NPR. Trektid: 7 timer. Vi er i dag gået forbi det de kalder 'the frozen lakes'. Det behøver ikke så meget forklaring, da det er en masse frosne søer. En af dem var dog ikke frosen og havde det mest fantastiske blåt eventyrsagtige vand. Det er helt utroligt at være så langt ude i naturen at nogle gange er der ikke en eneste lyd at høre. Det er næsten helt uhyggeligt og skræmmende, samtidigt med at man går helt i et slags zen-mode.
Tirsdag - dag 13.
I dag skulle have været en nem dag, da de foregående har været ret heftige. Men ak ja, det blev det selvfølgelig ikke. På kortet stod der at der var 4 timer og 15 min til vores destination. Jeg forhørte nogle guider, fra en anden gruppe, fra morgen af og de grinede bare og sagde at det passede vist ikke helt. Nå, vi var stadig optimistiske og tænkte at vi bare måtte se hen af dagen om vi ville række destinationen eller stoppe i byen før.
Vi begynder at blive ret trænet i det her trekken, for da vi havde gået 5 timer, tænkte vi at vi snildt kunne snuppe 2 timer til. Det tog dog kun 1,5 time, så totale trektid den dag var 6 timer og 30 min. Overnatning i Margengoth: 200 NPR. Vi har ikke været i bad siden fredag og havde regnet med et i dag, men det sker så heller ikke, da der ikke er noget vand. Øv bøv - forhåbentlig i morgen.
Dagens sidste stykke var helt jungle-agtigt - meget flot og mystisk natur. Dagen havde startet ud med klart vejr, men efter en time blev der tåget og skyet, og da vi stadig er højt oppe, tilbragte vi resten af dagen i skyerne. Jeg var ikke speciel glad for dette fænomen, da det giver en ret uhyggelig stemning, men heldigvis rørte det slet ikke Rickard, som blot synes at det var skønt at slippe lidt for solen og det smittede lidt over på mig og den ellers uhyggelige stemning.
Onsdag - dag 14.
Planen var at gå fra Margengoth til Chipling - det skulle kun tage 5 timer. Efter 2,5 time stoppede vi for frokost i Kutumsang - der var stadig meget tåget og det lignede at det ville komme til at regne. Vi bærer selv vores tasker og tøj og har derfor ikke noget med til, hvis det skulle begynde at regne. Vi var ret trætte - både af maden og i kroppen, og vi følte os ret klamme efter 5 dage uden bad. Vi snakkede med dem, som ejede hostelet og de sagde, at der kører en bus hver morgen til Kathmandu. Og på et minut besluttede vi os for at stoppe trekken. Heldigvis stoppede vi der hvor vi var, for en time efter stod det ned i stænger i flere timer. Vi underholdte os selv med at spille 500 i fem stive timer. Hold kæft hvor vi kedede os. Kl 17.30 kom der en jeep fyldt med folk til hostelet. De var enormt hyggelige og vi havde en god aften med Raksi (lokal vin) og Dahl Baht og sang, quiz, musik og det hele.
Vi havde fået at vide at bussen ikke ville komme alligevel pga regnen, men heldigvis kunne vi køre med jeepen til Kathmandu tidlig om morgen.
Torsdag - dag 15.
Vi var oppe 4.30, da vores chauffør havde sagt at han ville køre kl. 05.00. Vi ventede og ventede og kl. 06, så dukkede han op og vi kørte. Det er meget forståeligt efter at køre på de såkaldte veje, at bussen ikke har kunne komme frem. Vi er efterhånden vant til at frygte for vores liv hver gang vi bruger et transportmiddel, men vi har ikke prøvet noget lignede det her før. Men vores chauffør var helt vildt god, så det beroligede os. 15 km fra Kathmandu brød jeepen sammen og vi måtte stige af og tage en lokal bus. Efter ingen bad i 6 dage, har man ikke utrolig meget lyst til at stå i en crowded bus i et par timer - men sådan blev det. 2 timer senere ankom vi til Kathmandu. Vi havde ikke spist noget, så vi var godt sultne - første stop var en restaurant, som vi normalt spiser morgenmad på. Hej veggieburger!
- comments