Profile
Blog
Photos
Videos
Okai, saa vi krydsede graensen til Bolivia, hvilket ikke var noget problem og blev sat af ved et laekkert hotel hvor vi boede for 50 danske kr hver med panorama udsigt over Titicaca soen.
Saa blev Pernille syg og her sad vi saa mere eller mindre fast i tre dage. Hoejden var heller ikke noget at spoege med. I 3800 meters hoejde er ALT haardt skal det lige siges. Paa mange maader var det dog ikke det vaerste tidspunkt, og vi fik slappet af og set engelsk fjernsyn(!) for foerste gang i, ja, laaang tid.
Cobacabana er dog rimelig turistet, synes vi, det var dog vores base for et besoeg paa oen Isla del sol, som er en vigtig del af Inkarigets skabelsesberetning sammen med naerliggende Isla de la luna. Det skulle efter sigende vaere her de foerste guder kom til jorden. Den foerste mand paa Isla del sol og den foerste kvinde paa Isla de la luna.
Det var en helt fantastisk oplevelse. Vi tog en baad derud og vandrede tvaers over oen. Imens havde vi udsigt til snedaekkede bjerge i horisontlinien, hvilket er syret naar horisontlinien starter ved vandoverfladen, men det siger ogsaa lidt om hoejden. Paa vejen saa vi gamle inkaruiner, hvor det faktisk lykkedes Peter at fare lidt vild, lidt ironisk, for ruinerne kaldes "labyrinten".
Det var en smuk tur, og vi tilbragte en nat paa oen. Naeste morgen, efter en forfaerdelig nat for Pernille (madforgiftning, aad) gik vi ned til stranden for at tage en baad tilbage til Cobacabana. Her stoedte vi paa mor aesel og aeselbaby som mere eller mindre opfoerte sig som hunde. De var helt utroligt naergaaende og tiggede mad, meget spoejst, men helt vildt sjovt.
Tilbage i Cobacabana tog vi en bus til La Paz. Efter en times tid blev vi alle gennet ud af bussen og over i sma baade, vi skulle nemlig krydse floden og her var ingen bro. Selv vores bus blev laesset paa en pram af en slags. Paa denne pram sad der ude for enden en lille pige, som bussen, da den trillede ud, var ufatteligt taet paa at ramme. Samtidig gjorde skubbet og bussens vaegt at prammen rev sig loes og tre mennesker faldt i vandet. Ingen kom heldigvis noget til, der var heller ikke saerlig dybt. Saadan foregaar al trafik over soen.
Vores foerste kig paa La Paz var gennem vinduet paa vores bus, og hvilket syn. La Paz ligger i en gryde, saa byen er stroet paa de omkringliggende bjergsider, hvilket faar den til at foeles KAEMPE stor, paa trods af, at der kun bor to millioner!
I La Paz gik vi ud for at lede efter et hostel, hvilket ikke altid er lige nemt, da vi ikke gider bo for dyrt. Det viste sig at vaere lidt af en projekt, mest af alt fordi gaderne i La Paz er mega stejle, og hoejden goer det kun endnu haardere. Det lykkedes os dog, at finde et sted og bo og herfra gik turen ud for at se paa byen.
La Paz er en udemaerket by, den er fra afstand paenere end Lima, men vi foretraekker dog klart Lima. La Paz har ikke paa samme maade charmerende gamle bygninger og her er voldsomt mange mennesker overalt paa alle tider af dagen. Grunden til det mindre charmerende udseende skyldes, at samtlige bygninger ligner de er ved at blive bygget eller renoveret, dette goer at hele byen ser halvfaerdig ud, men bolivianerne slipper for at betale husskat.
En stor succes var dog en handel i en souvenirshop, vi er efterhaanden blevet rimelig hardcore forhandlere, saa her sparer vi en del naar vi koeber souvenirs.
Dagen efter gik ogsaa med sightseeing og paa at proeve at se, om vi kunne koebe five fingers til Peter. Vi tog derfor en taxa ud til Mega Center, som var alt andet end mega, og saa gav vi op.
Vi havde ogsaa en meget speciel oplevelse i midten af centrum, da vi pludselig stoedte paa en stor politiblokade og demonstranter som skoed fyrvaerkeri i luften og i det hele taget bare var larmende. Vi skyndte os vaek, det var ikke ligefrem behageligt, men skulle vaere meget normalt i La Paz. Demonstrationen udviklede sig voldeligt dagen efter!! inkluderende taaregas og vandkanoner fra politiet side, samt angreb paa demonstranterne fra de frustrerede bosiddende i La Paz, her var vi dog sikkert ude af byen.
Resten af dagen gik med at finde en udbyder til Death Road, som vi havde hoert en masse godt om, og havde besluttet os for at koere.
Naeste morgen stod vi altsaa klar klokken syv for at koere paa mountainbike ned, af det som er klassificeret som "The World´s Most Dangerous Road".
Vi blev fra La Paz koert op i 4700m hoejde hvor turen startede. Foerste del var paa asfalt hvor der koerte biler. Rimelig syret naar man kommer der paa sin lille cykel og overhaler store lastbiler og andre koeretoejer, for vi skal love jer for, at der kom fart paa. Peter har optaget noget af turen paa sit GPS ur, saa det bliver spaendende at se hastighederne.
Selve ruten er 64 km lang, starter i 4700 meters hoejd og slutter i 1100. Det er altsaa noget af et fald. Vi blev ogsaa lidt nervoese, da vi efter et kvarters koersel holder pause ved et STEJLT fald og helt nede i bunden kan se en fuldstaendig smadret bus, eftersigende fra 2007. Puuha.
Det var dog ikke saa slemt som man skulle tro. Da vi koerte ind paa den egentlige Death Road, var det grussti med sten i alle stoerrelse, saa det gjaldt om at holde tungen lige i munden, stien var dog 3 meter bred, saa vi var ikke paa noget tidspunkt bare taet paa at koere ud over. Vi havde dagen efter ogsaa ret oemme fingre, efter at have bremset permanent i naesten fire timer.
Der var hele tiden et stejlt fald til vores ene side, som jeg paa ingen maade tror nogle ville overleve, men vi foelte os nu ret sikre, ogsaa paa cyklerne. Vi endte ogsaa med at faa rigtig god fart paa til sidst, da vi blev bekendte med cyklerne, og faldet blev mindre til vores ene side.
Dette foerte desvaerre til et mindre styrt fra Peters side paa den sidste del af ruten, heldigvis skete der ikke noget alvorligt, og han slap med en hudafskrabning paa skulderen.
Vi havde besluttet os for, at blive lidt tid i Coroico, som er den by, hvor Death Road ender. Vi havde derfor vores baggage med i hjaelpebussen som koerte bagved os paa hele turen.
Vi blev sat af et lettere random sted og tog saa en minibus med nogle lokale til Coroico. Da vi ankom til byen gik den vilde jagt efter et hostel, hvilket igen gik igennem STEJLE gader og meget varierene prisklasser.
Naar man rejser saa meget som vi goer, er der altsaa ogsaa en graense for hvor billigt man kan bo. Vi fandt flere residentials til 20 og 25 danske kroner men saa var det til gaengaeld hospitalssenge af jern som man ser i gamle sort hvide soldater film, og badevaerelserne, hvis man kan kalde dem det, er absurd ulaekre.
Vi fandt ogsaa hoteller til 90 kroner og mere, men ingen steder passede os rigtig. Saa efter halvanden times vandren tog vi en taxa opad lidt uden for byen, hvilket viste sig at vaere en rigtig god ide, for her har vi fundet PARADIS! For 90 danske har vi vaerelse med balkon og udsigt til de vildeste bjerge, her er swimmingpool, (og myg/fluer som bider saa haardt at man faar blodmaerker, hvilket er paent klamt) bananpalmer med bananer, diverse andre frugttraer og kolibrier som flyver omkring. Det er helt fantastisk.
Vi har desuden gjort et spoejst bekendtskab i form af Kirt, en 57 aar gammel kokain junkie som "har taget kokain i 40 aar" og er meget, naesten for, snaksagelig. Han er dog meget hyggelig, og det er ham der staar for den morgenmad som er inkluderet i prisen, som for en gangs skyld bestaar af mere end toert broed og marmelade, nemlig aeg og frisk frugt, super laekkert. Her bliver vi lidt, det er helt sikkert.
I gaar aftes havde vi en lettere syret oplevelse. Vi var ude at spise med to andre par fra hotellet, bumpede ind i et tredje par paa en restaurant, og da vi bagefter gik ud for at faa et par oel stoedte vi ind i Kirt og hans kammerat. Vi slog nogle borde sammen, og saa blev det spoejst, for saa kom det hvide pulver ellers paa bordet og vi var allesammen meget velkomne til at tage hvis vi ville. Vi skulle dog ikke nyde noget, saa det var bare de to, og det var nu en super hyggelig aften.
I dag skulle vi have vandret op paa et bjerg, men her er mange skyer, saa det er ikke lige til, i stedet sidder vi her ved computeren og hvis solen kommer frem, tror jeg vi gaar til poolen i stedet. Nu har vi ogsaa skrevet meget, sa vi smutter lige straks.
Haaber i nyder varmen, som vi hoerer er ved at komme til Danmark! Vi nyder det her i Bolivias bud paa paradis.
Hyggehejsa
P+p
- comments
Terkel Svensson Overhale lastbiler på cykel ned ad Death Road, hmm, men godt at I kom fint ned fra højderne, trods Peters styrt. Og sikke nogle herlige panoramahoteller, I har fundet, selv om jeg nok synes, Kirt skulle dæmpe sin gæstfrihed bare en smule. God tur på inkastien op til Machu Picchu lige om lidt :-)
Morfar Erik og Tove Det går jo helt forrygende. Men så behøver det vel heller ikke blive vildere. Vi skal jo absolut have jer hjem i god behold. Hav det rigtig godt og pas fortsat på jer selv. Vi sluger jeres beretninger og fotos med begærlighed. Mange kærlige hilsener.