Profile
Blog
Photos
Videos
Kan du lide porrer? Hvis ja, fortsæt med at læse. Hvis nej, fortsæt med at læse. Hvis måske så find ud af det, menneske!
Mandag morgen stod vi op til en ny dag, og uden at stresse pakkede vi færdigt, bestilte en taxi, og pludselig var vi på vej imod lufthavnen i en ældre taxi af slagsen med en overdimensioneret gearstang. En taxi-tur der blandt andet tog os forbi stedet, hvor bali-bomben sprang for en del år siden, og det viste sig, at den dag i dag bliver pladsen brugt som parkeringsplads for scootere.
I lufthavnen var der masser af tid, før vi skulle flyve, så vi kiggede lidt i nogle af de mange souvenir-butikker, men måtte indse, at de fleste ting var 4-5 gange dyrere i lufthavnen. Da vi endelig kunne tjekke ind, gik det meget lettere, end man kunne have frygtet. Ingen overdrevet tjek af tasker, ingen lang ventetid på papirarbejde, bare standard lufthavnsprocedure - dog skulle vi lige betale 150.000 rupiah eller 20 dollars for at få lov til at forlade landet. Ved gaten fik vi os nogle sandwich, så vi ikke behøvede at købe den dyre flymad, som ikke var inkluderet på vores tur.
To og en halv time skulle vi flyve, før vi var i Singapore, hvor vi blev taget imod af en mild varme. Vores første måltid i Singapore blev ordnet på Burger King i lufthavnen, for de sandwich vi havde fået inden turen havde ikke fyldt meget, så vi tog det første, vi kunne finde. Senere sad vi i en taxa på vej til Empire Hostel, som vi havde booket på forhånd. Vi havde en adresse, som vi viste til chaufføren, men da vi kom derhen var der ikke noget hostel i syne. Vi kørte rundt i kvarteret et par gange og kunne på ingen måde forstå, at hostellet ikke var der. Var de mon flyttet? Fandtes stedet slet ikke? Efter lidt tid satte vi Mika på sagen, og nogle lokale kunne fortælle, at det var det helt rigtige sted, for det lå nemlig på den adresse, vi havde fået. Man skulle bare ind af en dør, som lignede indgangen til en almindelig bolig, og så lå hostellet oppe i toppen af bygningen. Der var ingen skilte eller noget som helst andet, der indikerede, at der skulle være en hostel på adressen, så de var ikke glade for at reklamere for sig selv! Men vi var glade for endelig at have fundet stedet, selvom vi egentlig allerede var det rigtige sted første gang.
Det var helt sjovt at skulle bo på hostel igen, for det havde efterhånden været et stykke tid siden sidst. Vi havde jo boet på hoteller på Bali, da der ikke var deciderede hostels der, og i Australien havde vi været så heldige at kunne bo hos venner en del steder. Men det virkede til at være et rimelig godt sted - især til prisen. Dog var det lidt underligt, at næsten ingen snakkede med hinanden på stedet, men det kunne vi jo måske få lavet om på. Inden vi gik i seng, tog vi dog en lille tur rundt i lokalområdet, og vi vendte hjem med nudler at gå i seng på.
Tirsdag startede vi en ny trend, som går ud på at hænge ud på den thailandske ambassade. Der er nemlig rigtig hyggeligt, og man møder mange mennesker. Super fedt sted at bruge sin tid. Vi skulle have lavet visum til Thailand, og vi fik udfyldt papirerne, men vi manglede et nyt pasfoto til ansøgningen, og vi kunne ikke nå at få taget det og nå tilbage til ambassaden inden lukketid. Der var derfor lagt op til endnu en tur derind den næste dag. Ambassaden ligger i et stort handelsområde på Orchard street, og her er masser af store indløbscentre med alt lige fra falske smykker til dyre mærkevarer. Nu vi var i området kunne vi lige så godt gå rundt og kigge lidt, men først tog vi en tur i biografen for at se den amerikanske udgave af Stieg Larssons 'The Girl With the Dragon Tattoo" (Mænd, der hader kvinder på dansk), og det var en god film, men skærmen virkede ret lille, for sidste gang, vi var i biffen, var der jo med verdens største skærm.
Efter filmen tog vi så rundt og så på de mange butikker, som er overalt i dette område, men generelt er byen bare fyldt med butikker, så der er tydeligt, at der er meget business her, og folk har penge. Det er faktisk lidt af et shopper-paradis, men vi nøjedes mest med at kigge. Mika fik dog købt noget lækkert udstyr til sit kamera til billige penge, og så fik vi også lavet vores pasfoto til visumansøgningen.
Vi lærte byen godt at kende, da vi senere vendte næsen hjemad til Empire Hostel, for vi valgte at gå hele vejen i stedet for at tage metroen, og vi kom blandt andet en tur gennem Indien i form af Little India. Singapore er nemlig et decideret multikulturelt land, hvor mange forskellige kulturer lever side om side, og det mærker man tydeligt. Når man f.eks. tager metroen, bliver alle beskeder givet på fire forskellige sprog: Engelsk, kinesisk, malaysisk og tamil. Engelsk er det officielle hovedsprog, men der bliver altså talt en hel del andre forskellige sprog i de forskellige dele af byen.
Næste dag tog vi endnu en gang hen på den elskede ambassade, hvor vi stod i kø i en times tid, før vi fik at vide, at vi ikke ville kunne søge visum, hvis vi ikke havde en billet ind og ud af Thailand. Det var så lidt et problem, for vi havde ikke billetten ind i landet, for den får vi først udleveret, når vi møder op på et hotel her i byen d. 22, hvor vores tur gennem Malaysia begynder - med endestation i Bangkok. Vi blev meget fortvivlede, for vi var nødt til at få vores visum den dag, for ellers ville vi ikke kunne nå det, og ambassaden lukkede allerede kl. 11.30, og der var der på daværende tidspunkt kun 45 minutter til. Vi kunne derfor ikke nå at tage hen til rejseselskabets kontor, og vi kunne heller ikke ringe til dem, da vi hverken havde mobil med eller nummeret til firmaet. Vi fik dog en idé. Vi ville prøve at finde et sted, hvor vi kunne printe et dokument ud fra vores mail, der beskrev vores tur uden at være en decideret billet. Vi fandt hurtigt et sted, fik printet tingene ud og drønede over til vores yndlingssted igen. Vi skulle denne gang stå i kø i lidt over en halv time, hvor vi så utallige andre blive afvist, fordi de havde lignende mangler i deres ansøgninger. Imens stod vi og håbede med alle vores kræfter på, at vores ansøgning ville blive godkendt til behandling. Dette var dog kun første skridt, for herefter kunne vi jo stadig risikere, at ansøgningen ville blive afvist ved behandlingen af den. Da det endelig blev vores tur, viste vi vores ansøgning og vores "billet". Bag skranken blev der grublet og vurderet, og hun stillede en del spørgsmål til "billetten". Det virkede til, at hun ville afvise den, men i sidste øjeblik var det, som om hun ombestemte sig, og vi fik at vide, at vi ville kunne komme tilbage og hente vores ansøgning næste dag. Det var ikke nogen helt dårlig besked. Vi jublede rent faktisk hele vejen ned på Wendy's, hvor vi fejrede succesen med et velfortjent måltid.
Da vi var kommet os over glæden, tog vi turen gennem centrum af Singapore, som tog os forbi epslanaden og en HC Andersen isbutik! Hernæst krydsede vi en flot designet bro ned til et område ved navn Marina Bay, der nærmest virker som en udstilling af, hvilke utrolige bygningsværker, man er i stand til at opføre i dag. Overalt var der ekstreme bygningsværker og kreativ arkitektur på spil. Én af de vildeste af bygningerne var verdens dyreste hotel, Marina Bay Sands Hotel, som består af tre høje tårne, der er forbundet af et "skib", der ligger hen over de tre tårne. Der er en stor pool på toppen, hvor der er glas i bunden, så man kan svømme rundt og kigge på de mange meter, der er ned til jorden under én. Det er desværre kun hotellets gæster, der kan få lov til at bruge poolen (350 pund pr nat for det billigste værelse), men vi kunne komme op på deres observation deck, hvorfra der var en sublim udsigt over byen og den travle havn med de mange containerskibe på vej ind og ud. Så kan man jo også sige, at man har været på verdens dyreste hotel :)
Som om det ikke skulle være nok med én af verdens mest spektakulære bygninger i form af hotellet i sig selv, så har hotellet også lige et kæmpe casino og indkøbscenter, der ligger lige ved af og ligeledes er et smukt bygningsværk. Vi skulle da lig en tur ind for at se det, og det var også ret imponerende indeni. Nede i bunden var der bl.a. lavet små kanaler, hvor man kunne tage en tur i små både, og det gav lidt stemningen af, at man var i Venedig.
Bagefter gik vi videre rundt og kom forbi Town Hall, St. Andrews Cathedral og Fullerton Hotel, som dog ikke var verdens dyreste, men godt deropad. Det så man blandt andet på nogle af de biler, der holdt ude foran, som i sig selv ikke var helt billige.
Da vi var i Sydkorea mødte vi nogle canadiere flere gange, og én af dem havde skrevet til os, at hun også var i Singapore for tiden, så vi aftalte at mødes med hende om aftenen. Vi havde fået anbefalet nogle forskellige steder af vores Singapore-fødte ven Al, så vi tog hen for at se, om det var noget værd. Vi tog blandt andet op på New Asia Bar, som lå i Swissôtel på 71. sal med fantastisk udsigt ud over Singapore by night. Folk kiggede en del på os, da vi kom derind, for de havde alle sammen meget fint tøj på, og vi havde bare det samme tøj på som altid - shorts og t-shirt. Det var sjovt at se, hvordan de var forargede over, at vi bare kom der i almindeligt tøj, når de nu havde taget deres fineste på. Vi blev der ikke så længe, men vi sad lige og nød den gode udsigt lidt, før vi tog hen på det hostel, som vores ven Christina boede på, og her sad vi og snakkede i lang tid. Når man er vant til hele tiden at møde nye mennesker, så er det sjovt lige pludselig at være sammen med nogen, som man rent faktisk har mødt forvejen. Det føltes helt som at være sammen med én, man altid havde kendt, så det var super hyggeligt. Det var Christinas sidste dag på farten, før hun skulle hjem til Canada igen, så vi tog afsked med hende om aftenen og ønskede hende god tur hjem osv. For hende var det super skørt at skulle hjem efter at have rejst i mange måneder. Det bliver også os på et tidspunkt. Vi kommer også til at stå der med følelsen af, at en lang og spændende rejse er forbi, men et længe ventet gensyn med familie og venner er nær. Først tager vi dog lige et par måneder mere på omvejen til Harzen. Vi snakkede så langt ud på natten, at den nåede at blive 03.30, og derefter satte vi kurs mod vores eget hostel, som lå en halv times gang derfra. På vejen dertil så vi overraskende mange biler og mennesker på gaden, som ikke festede, men som sad og spiste mad med deres familie! Og på det tidspunkt var klokken altså 03.45 om natten! Det mest døde tidspunkt, men ikke i Singapore, og det var meget specielt at være vidne til. Efter en lang, begivenhedsrig og fænomenal dag lagde vi os til at sove på vores hostel. Godnat!
Ikke overraskende sov vi lidt længere denne torsdag, fordi vi var kommet rimeligt sent i seng dagen før. Vi startede dagen som de to dage før med at tage metroen til Orchard for at tage ind på vores yndlingssted: Den Thailandske ambassade. Men før vi kunne hente vores længe ventede visum tog vi hen på et sted kaldet Wisma, hvor der ligger en food court kaldet Food Republic. Vi var nemlig blevet anbefalet at tage herind af vores ven Al, som endvidere havde anbefalet Chicken Rice. Da vi stod og skulle til at købe ved en biks, så jeg (Mika), at kokken stod og pillede sig i næsen; han lignede en retarderet, så vi valgte lige så stille at tage hen i en anden biks. Her bestilte vi så Chicken Rice, og der gik ikke mere end 20 sekunder fra, vi havde betalt, til at vi fik vores mad. Maden var rigtig god, og det er traditionel Singapore-mad, så det var et must do. Glæden og forløsningen var stor, da vi endelig fik vores visum til Thailand, og denne gang gik det helt gnidningsfrit. Nu syntes vi også, at vi ligesom havde været på ambassaden nok gange. Singapores botaniske have lå alligevel i området, så vi tog os en gåtur derned. Jeg (Mika) ville nemlig også gerne teste min nye makro-linse til mit kamera, og jeg var heldigvis godt tilfreds med testen. Vi havde en meget sjov oplevelse i den botaniske have. Der var nemlig en rigtig smuk sø kaldet Swan Lake, hvor der stod to nygifte og fik taget billeder af sig af en professionel fotograf. Men ud over det kunne man tydeligt se forskellige turister snige sig op bag ved brudeparret for også at tage billeder af dem. Stakkels brudepar. Forhåbentlig kommer der ikke en eller anden dum turist i baggrunden på deres bryllupsbillede. Vores tur bragte os blandt andet forbi orkideer, bambus og ingefærplanter i massevis. Vejret var virkelig varmt den dag, så vi valgte at tage hjem til en aircondition i stedet for at svede 60 liter i sekundet. Ellers brugte vi dagen på at få styr på vores liv og slappe af. Over and out!
- comments
Mikas mor Der er noget der hedder dresscode, men det kender I da heldigvis ikke til. Godt gået drenge.