Profile
Blog
Photos
Videos
Puh ha, det bliver en lang blog det her. Saa er I advaret!
Det blev endelig tid til at forlade Mexico. Vi tog ind i lufthavnen i god tid, da vi ikke vidste, hvad for et kaos der eventuelt ville vente os. Da vi ankom til lufthavnen, var det dog meget stille og roligt, og det eneste vi skulle igennem, var et sundhedstjek, hvor vi skulle udfylde et spoergeskema omkring vores helbred samt et febertjek. Det var meget gnidningsfrit.
Det foerste vi bed i maerke i, da vi landede i Washington D.C., var temperaturforskellen. Her er ikke sommer, og vejret minder mest om det danske foraar.
Vi ankom meget sent om aftenen til vores hotel. Vores vaerelse var paa 7. etage, og det havde de stoerste og bloedeste senge med fire hovedpuder i hver, saa de to naetter, vi havde paa det hotel, noed vi virkelig de gode senge. Vi var meget sultne, saa paa aegte amerikansk vis, blev vi anbefalet noget godt take away mad. Det viste sig dog ogsaa at vaere ret godt, men maaske alt smager godt, naar man foeler, man kan spise en hest.
Vi er nu aegte sightseeing turister igen. Den foerste dag tog vi bussen ind til Union Station, der rummer et stort city center, en central station med flere togfobindelser, en biograf, et kaempe madomraade samt 60000 kvm med butikker. Der er en lille stand paa stationen, hvor alle de fine forretningsmaend, kan sidde paa noget, der ligner troner paa rad og raekke, og faa pudset deres sko.
Fra Union Station tog vi metroen ud til The White House Area. Her saa vi, selvfoelgelig, Det Hvide Hus. Det Hvide Hus er lukket for offentligheden, saa man kan kun se det fra det sorte hegn, der omgiver hele bygningen, saa billederne blev taget ind igennem hegnet. Hvis det skulle komme bag nogen, saa bor hver en praesident i dette enorme hus med 132 rum. Det Hvide Hus har selvfoelgelig aendret sig over historien, men det har ogsaa aendret sig med de skiftende praesidenter. Bl.a. har Truman tilfoert en balcon og Bush en bane til hesteskos-kastning.
Vi saa praesident paladset fra alle leder og kanter. Baade nede fra The Ellipse, hvor man faar et sydvendt view, samt fra den nordvendte side, hvor man ogsaa kan skimte verdenspressens faste plads inde paa grundet - vi saa dem bl.a. paa CNN.
Efter Det Hvide Hus gik vi igennem Lafayette Square, der ligger lige overfor, og som tidligere var en del af Det Hvide Hus, men praesident Thomas Jefferson belsuttede at det skulle vaere en offentlig park. For enden af Lafayette Square ligger en lille, gul kirke, der hedder St. John's kirke. Kirken er praesidenternes kirke, og alle praesidenter siden Madison har benyttet sig af den mindst en gang. Lyndon Johnson, JFK's vicepraesident, bad i kirken paa den foerste morgen efter hans indsaettelse, efter JFK var blevet drabt.
Da vi gik forbi Det Hvide Hus igen, var hele pladsen foran spaerret af for offentligheden, og politiet og andre security vagter stod linet op. Vi taenkte, der var noget under opsejling, og ventede ligesom alle mulige andre. Tilfaeldigvis havde vi hoert, der skulle vaere statsbesoeg, saa der var stor sandsynlighed for, de skulle uden for Det Hvide Hus den dag. Og ganske rigtig: lige pludselig koerer foerst en sort, praesident limosine ud, og i den anden kan man lige akkurat skimte Obama, der sidder, og vinker ud til alle os. Der var ingen tvivl! Der gik dog lige lidt tid, inden det gik op for os, at vi rent faktisk, havde set ham. Midt i menneskemylderet stod to, hvide amerikanske kvinder, og spurgte, om det nu var Det Hvide Hus, vi stod og kiggede paa. Deres undskyldining var, at de kom fra bjergene, saa hvor skulle de vide det fra?! Come on, man, vi kommer fra Danmark, og har et helt verdenshav imellem os, og er ikke i tvivl.
Den billigste maade at faa mad paa her, at finde de store cafeteriaomraader, hvor man frit kan vaelge imellem fast food, sushi, sandwiches, varme retter, is, cookies osv. Saa her er der heller ingen problemer for os, at faa skaffet noget billig mad - det kan vi li'.
Desvaerre havde vi kun to overnatninger paa hotellet med luksussenge, og vi er nu paa et lille hostel, som ligger i et villakvarter, og er i det hele taget meget hjemligt. Man skal f.eks. smide skoene, naar man kommer ind. Der er en lille smule kollektivstemning over det. Saa her bliver vi nogle naetter.
Vi synes, det har vaeret rigtig svaert at danne sig et overblik over, hvad man dog skal se i denne enorme by, saa idag tog vi en sightseeing bus, for lige at faa dannet os et overblik over det vigtigste. Og det fik vi. Turen tog halvanden time, og vi fik under turen sat nogle krydser paa kortet ud fra det, vi gerne vil se de kommende dage.
Efter sightseeing bus og frokost gik vi over til Capitol Hill, der er Washington D.C.'s politiske hjerte. Stedet er synonym med politisk haandtering, forhandlinger og magt. Det er med andre ord det lovgivningsmaessige centrum i byen. The Capitol Hill er en kaempe, enorm bygning, og oeverst oppe paa kuplen er en bronze statue, der symboliserer frihed. Stedet huser den lovgivningsmaessige afdeling af Kongressen, Senatet samt Repraesentanternes Hus. Senatet, der er det mest prestigefyldte sted at faa en plads, ligger imellem Kongressen og Repraesentanternes Hus, og hoerer altsaa til i den bygning med kuplen.
Rundt omkring i hele byen moeder vi skoleklasser i alle mulige forskellige slags skoleuniformer. Og vi taler ikke grupper a la danske skoleklasser, men langt stoerre, naermest gigantiske.
Da vi gaar over pladsen ved Det Hvide Hus bemaerker vi en baglaensloebende, energisk, midaldrende negermand. I lyskrydset fortaeller en politimand, at han loeber her hver dag, og at han stort set altid loeber baglaens eller paa andre finurlige maader. Det mest fascinerende ved det hele var, at manden er 57 aar, og det er ikke bare en tur paa ti km, det er en tur paa omkring 35 km hver dag, han loeber. Hatten af for ham!
- comments