Jeg beklager at der er gaaet saa laenge siden sidst, men det kraever utrolig meget taalmodighed at skrive paa en computer, der hele tiden gaar i sort. Men nu tager jeg mig den tid..Tiden flyver afsted hernede, og siden sidst har vi oplevet en million spaendende ting. Vi har alle 12 oplevet et indisk bryllup, da en fyr der arbejder paa Goa-campen skulle vaere best man, og vi - i den indiske gaestfriheds tegn - blev inviteret med, uden at kende hverken gommen eller bruden. Og brylluppet var lige saa fortryllende, som man kan forestille sig det; en kaempe have med et rislende springvand i midten, en daarlig indisk sanger paa scenen, et fyldt og levende danskegulv, funklende lyskaeder i traeerne og en masse siddepladser til de 2000 inviterede gaester, samt tjenere der loeb rundt med drikkevarer for at servicere disse og en enorm buffet. Det var vildt! Det eneste problem var bare at vi 12 hvide og imponerede danskere naesten tiltrak mere opmaerksomhed end brudeparret selv. Vi fik lykoensket brudeparret, og forsoegte derefter at holde os lidt i baggrunden. I en weekend var vi paa sejltur, hvor vi tog ud til en lille oe, snorklede og fangede fisk - jeg fangede to blaa. Vi har i undervisningen fortsat laert om familiestruktur, kastesysten, det politiske system mm. Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet om dette, men vi har vaeret ude og besoege en mand ved navn Dadu, som er kasteloes. Han bor udenfor en landsby sammen med de andre kasteloese, da disse ikke har adgang til selve byen. Kastesystemet er ulovligt at praktisere, men fylder stadig utrolig meget i dne indiske kultur. Denne Dadu har alligevel kaempet sig op via uddannelses og staedighed, og staar nu i spidsen for mange kasteloeses rettigheder. Og det var en stor aere at lytte paa ham, da vi besoegte hans hjem. Vi har i mellemtiden ogsaa besoegt boernehaver, flere skoler og et boernehjem - et boernehjem der overraskede positivt, i oevrigt. Jeg har forresten faaet opfyldt et af mine stooore oensker. Paa campen i Goa, var nogle af voluntoererne tilknyttet et skildpaddeprojekt, for at beskytte de truede skildpaddeaeg, der klaekker paa denne tid. Da datoen for klaekningen af en af rederne naermede sig, fik Mie, Josefine, Signe og jeg lov til at tage med de tre voluntoerer med ud paa projektet for en nat. Vi tog afsted om aftenen, og da vi kom til stranden, lagde vi os til at sove i vores soveposer paa sivmaatter - under fuldmaanens skaer. Der var nemlig ingen tegn paa klaekning i reden, saa vi glaedede os bare over en lidt anderledes tur til stranden. Klokken tre om natten vaekkede de andre voluntoerer os - 36 skildpaddeaeg var klaekkede, og 36 bittesmaa skildpaddeunger vimsede livligt rundt i reden. Et fantastisk syn. Vores job var saa at foelge de smaa vaesener ud i vandet, hvilket vi gjorde klokken syv naeste morgen. Vi saa dem kaempe sig gennem sandet, for derefter at blive skyllet ud i havet af boelgerne, og tilsidst kunne man blot se de smaa hovedet som prikker over vandet. Jeg var saa glad!Nu sidder jeg i mit nye hjem for de neaste 2,5 mdr. - campen i Shiv, Rajasthan. Her ankom vi i forgaars efter 18 timer i tog, hvilket vi tog fra Delhi. Togturen var bedre end frygtet, selvom der var mus paa gulvet, en lille flade at sove paa, og fem stirrende mennesker, hver gang man vaagnede om natten. Da jeg vaagnede naeste morgen og saa ud af vinduet, var det et syn af solopgang over oerkenen, var moedte mig. Det var en total kontrast til frodige Goa, men det var utrolig smukt. Fra togstationen koerte vi saa en time langs landevej - omgivet af ingenting - og kom til sidst til campen, som ligger naer den lille oerkenby Shiv, som faktisk overrasker positivt mht. stoerrelsen. Her er alt hvad man behoever af mad og drikke, her er posthus, politistation, skraedder, frisoer, fotobutik, frugthandlere og meget mere. Saa her kan vi godt overleve. Og her er saa livligt paa hovedvejen, saa det er en fornoelse at gaa en tur ned gennem byen. Men det er meget anderledes end Goa. Her er ikke det samme praeg af globalisering og tourisme; vi er kommet til the real India, hvor de farverige turbanner og dragter blaender os, og hvor opmaerksomheden fra de lokale overvaelder os. Men her er fantastisk, og jeg glaeder mig meget til at have base her. Campen er ogsaa rigtig hyggeligt - et lille lukket omraade, hvor vi bor i smaa lerhytter med straatag. Om aftenen naar man ser op, er den paa den klareste stjernehimmel jeg nogensinde har set. Igaar var vi ude og se vores nye arbejdspladser. Jeg skal om formiddagen arbejde paa en skole, hvor jeg skal undervise 1.2.-klasse i engelsk. Om eftermiddagen skal vi alle 5 (vi er 5 danskere, der er taget videre hertil) undervise unge piger, som har lidt svaert ved at foelge med, i engelsk. Saa jeg glaeder mig til endelig at komme i gang med at arbejde paa mandag, men jeg nyder at have faaet saa meget med i rygsaekken fra vores ophold i Goa. Det har virkelig givet mig meget; baade til dette videre ophold - og generelt til eftertanke..