Profile
Blog
Photos
Videos
Da vi havde købt vores billetter til Railay havde vi fået at vide at der ville være "free pick up" til molen hvor vi skulle med en båd. Og der kom da også free "pick up" - dog en gut på gåben. Jaja, hvorfor ikke, tingene bliver ved med at overraske en her i Thailand. Så vi smed tasken på ryggen og vadede ned til molen på gåben (heldigvis var der ikke særlig langt!). Herfra skulle vi med en longtail boat til halvøen Railay. Som det første kan vi allerede sige: UTROLIG SMUKT STED!! Det er klart det flotteste sted vi har været indtil videre. Palmer, blomster, sommerfugle, kæmpe klipper der tårner sig op og smukke strande. Derudover er alt bare meget nede på jorden da det var så lille en "ø". Ingen overivrige taxi/tuk tuk chauffører som stod og råbte osv. Det tager max 10 min på gåben i almindeligt tempo at komme over på den anden side af "øen". Så det eneste der var på øen af transport midler var både, nogle enkelte traktorer og ellers nogle ganske få cykler (vi så 2).
Vi var heldige at få et værelse på et ressort med SWIMMINGPOOL - oh yearh!! Nice nice. Da jagten på bolig var overstået var det stadig formiddag, og vi bestemte os for at trave rundt på øen. Vi havde hørt om en lagune som skulle være gemt væk inde i en kæmpe 'klippe'. Vi havde regnet med en sti, måske nogle trapper eller lign, men nix - "vejen" til lagunen var en næsten lodret mudret klippevæg med et reb eller rødder til at hive sig op i, ØV!! (se billeder). Deres jord er desværre rød på disse kanter, hvilket resulterer i at man simpelthen bliver mere beskidt og situationen blev bestemt ikke bedre af at vi var gennemblødte af sved. Vi kan snart sige vi er ved at være rimelig hardcore til det der bjergbestigningshalløj!! Nå, men op kom vi da og vi fandt et fantastisk view point hvor man næsten kan se ud over hele Railay (dog ikke lige stranden syd på, men se billeder). Efterfølgende kom den større udfordring der bestod i turen ned til lagunen. Vi kom halvvejs ned, men her valgte vi at stoppe pga. sikkerhed. Det syn der mødte os da vi nærmede os bunden var nemlig en lodret klippevæg med kun et reb til at hive sig selv op og ned. Det gad vi simpelthen ikke sætte resten af vores ferie på højkant for, så selvom vi ikke nåede vores mål kravlede vi pænt tilbage og ned igen - den omgang motion rigere og med et bidrag til vasketøjsposen. Resten af dagen fik vi set smukke strande, fik nydt nogle timer på værelset og fik set lidt i butikker om aftenen.
Næste dag d.24/2 havde vi besluttet os for at vi skulle forkæle os selv. Vi startede dagen med en omgang morgenmadsbuffet på vores ressort. MUMS!! Derefter tog vi, godt mætte, på en gude smuk strand (syd stranden) i et par timer. Senere på dagen nød vi et par timer ved poolen og senere på aftnen kom vi til hovedpunktet på dagen = KÆMPE aftensmad buffet. Hvis man købte et stort grillspyd fik man nemlig gratis buffet. Steven valgte krokodille og Kristine bøf. Her brugte vi simpelthen flere timer på at guffe os mætte i lækker mad. Det var virkelig godt og nok for første gang siden vi tog hjemmefra gik vi godt mætte i seng. For dette vidunder måltid måtte vi tilsammen betale intet mindre end hele 100 dkk. Fy for søren, det var mange penge.
Det havde været nogle skønne dage på Railay, men vi blev desværre nødt til at pakke taskerne og tage af sted derfra næste formiddag kl.11 - herfra gik turen med en færge til øen Koh Lanta hvor vi befinder os pt.
- comments