Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det tid til en lille opdatering hernede fra. Først lidt om Boracay. Efter vi ankom til Boracay var vores første indtryk at alt var meget dyrt og tja det var det skam også, stederne at bo, maden, alt var dyrt men ud over det var det en fantastisk dejlig ø at være på, specielt når det bare går ud på at slappe af for der er simpelthen de bedste strande vi hidtil har set på vores tur og nogen flotte koralreve osv. Nå men efter at have brugt et par dage på at slappe af og nyde at man ikke skulle rejse rundt blev det jo den 27. altså Kristines "21" års fødselsdag som det nok bliver ved med at være et par gange endnu hehe. Nå men dagen startede med at Steven stod op og ville gå ud og købe lidt godt i en forretning som vi havde været i et par dage før han havde desværre bare glemt hvor langt der var men efter en tur som mest af alt mindede om et maraton løb i en ørken, eller i hvert fald føltes sådan lykkedes det at få dækket et bord med Dannebrog på computeren, en fin chokolade kage med Happy Birthday Kristine skrevet på, varm kakao, toblerone, boblevand, lys osv.
Vi havde planlagt at blive en dag ekstra så vi ikke skulle tidligt op efter Kristines fødselsdag men desværre var vores værelse blevet booket til nogen andre og vi måtte derfor ud for at se om vi kunne finde et nyt sted at bo men men det skulle vise sig ikke at være så nemt. Det eneste værelse vi kunne finde ud af alle de hoteller der nu er som var ledigt kostede intet mindre end 400 dollars og det var nu lidt for meget så vi var nødsaget til at tage af sted fra den ellers dejlige ø dagen efter. Men resten af dagen blev brugt på at finde en øde strand hvor vi snorklede og fandt marker af sø pindsvin, kæmpe sø stjerner og mange andre fine ting. Om eftermiddagen faldt vi i søvn på stranden og vågnede op igen og nød en skøn solnedgang. Da det blev aften gik vi på fin restaurant hvor vi fik indtaget en dejlig fransk vin, mørbrad bøf med bagt kartoffel, entrecote med kartoffelmos og garniture. Ingen ris, nudler eller kylling!!! Det var helt sikkert det bedste måltid vi har fået hernede men også det dyreste. For den pris vi gav for maden og vinen kunne vi nok have haft et værelse for 5-6 dage i Vietnam, men man har jo kun fødselsdag en gang om året og det var det hele værd.
Nå men dagen efter, altså den 28 var det tid til at tage afsked med Boracay og komme videre så vi tog en knallert med sidevogn på ned til havnen for at tage en båd over til Caticlan hvor vi efterfølgende skulle finde billetter til en ny båd som vi kunne tage videre til øen Mindoro. Vi fik købt billetter og efter en del ventetid som der jo altid er hernede blev det endelig tid til at gå ombord på båden, desværre var vi kommet næsten bagerst i køen hvilket resulterede i at der næsten ikke var flere pladser tilbage på den i forvejen overfyldte båd. Vi fandt dog et hjørne udenfor tæt på en trappe hvor vi kunne sidde på dækket. Og det var da endnu engang som at være et dyr i en zoo for puha det er sku sygt så meget de kigger på en og de har ingen hæmninger overhovedet, så turen på gulvet som skulle tage fem en halv time føltes nærmest som et helt døgn. De er virkelig ubehøvlede mange af dem. Da vi kom i havn havde vi planlagt at skulle overnatte en enkelt nat i byen Roxas så vi hoppede begge tog op bag på hver vores knallert for at komme til et hotel vi havde snakket om vi gerne ville til, men trods Kristines gentagne forsøg på at fortælle dem hvor vi skulle hen endte vi skam et helt andet sted men det var jo ingen overraskelse for sådan er det jo altid hehe. Nå men efter endnu mere forklaring endte vi det rigtige sted og til vores store skuffelse var det nok noget af det værste vi hidtil har set. Heldigvis lå der et andet sted ikke så langt derfra som vi gik hen til og de havde heldigvis ledige værelser, og en tilhørende restaurant så det var jo perfekt. Efter vi havde slappet lidt af på værelset gik vi ned for at spise og det skal lige siges at det var billigt. Steven fik en stor portion grøntsager med ris (chopsuey) og en lille cola og Kristine fik sandwich og cola, herefter bestilte vi en halvanden liters cola, og da vi skulle betale lød regningen på 260 Pesos hvilket svarer til cirka 33 danske kroner. I løbet af aftenen løb vi desværre ind i en smule sygdom og besluttede derfor at blive i Roxas en ekstra nat. Heldigvis havde vi et værelse med aircon og tv så det var da rart men det skal hertil siges at strømmen går meget ofte her i landet så en del af tiden gik med at lave ingenting eller spille edderkop på computeren og det fantastiske spil Ludo hmm.
Nå men planen med at tage til Mindoro var at vi skulle til den intet mindre end fantastiske Puerto Galera, så efter noget hjælp fra den søde dame på hotellet kom vi endelig af sted med en bus. Men efter tre en halv time ankom vi så til Calapan hvor det var meningen vi skulle med en ny bus til Puerto Galera, vi måtte dog fortælle chaufføren at vi skulle videre til Puerto Galera og ikke væk fra øen. Han kørte os derefter hen til en tricycle som kørte os hen til en ny bus hvor vi blev klemt ind blandt 20 andre mennesker og det skal siges at bussen kun var beregnet til 12 så den næste del af turen var bestemt ingen fornøjelse. Efter 2 lange lange timer ankom vi til Puerto Galera hvor planen var at vi skulle til den del der hedder Talipanan Beach men efter vi var stået af tricyclen og vi havde set os lidt omkring kunne vi godt se at det der stod skrevet i lonely planet bogen endnu engang ikke var helt så godt som forventet så vi sagde pænt til vores chauffør at vi gerne ville tilbage til den del der hedder White beach. Vi gjorde som vi altid gør, nemlig gå rundt for at finde et sted at bo og af en eller anden årsag er det også dyrt at bo i denne by men vi fandt dog et sted. Dagen efter skulle vi ned på stranden og kigge da den jo efter sigende skulle være god, og hvid. Den var dog alt andet end det, den er nemlig grå og ikke særlig pæn men meget støvet og vandet er da ganske klart og varmt men det er nok også det. Ud over det er her en fantastisk flot solnedgang juhu for det. Nå men nu har vi brugt nogen dage her og i morgen går turen videre til en ny destination, og denne gang uden strande, men det bliver rart at komme videre selvom det er et lidt besværligt land at rejse i.
Men mon ikke vi også er blevet en smule kræsne efter at have rejs så lang tid, det tror vi selv i hvert fald, der skal lidt mere til at imponere en nu end hvad der skulle i starten når nu man allerede har set så mange flotte ting.
Nå men nok for denne gang. Håber i alle nyder det dejlige Danmark, vi savner det i hvert fald..
- comments