Profile
Blog
Photos
Videos
Nu var vi virkelig blevet trætte af at være spærret inde på et hotelværelse med diverse dårligdomme, så nu var det seriøst på tide at komme ud og se noget nyt.
På nuværende tidspunkt sidder vi i Phnom Penh lufthavn, og skal om et par timer flyve til Thailand. Nu er endnu et kapitel ved at være slut, men vil dog lige skrive lidt om hvad vi har oplevet i Cambodjas hovedstad de sidste to dage.
Dag 1 (31/01-12) stod vi op og gik ned og fik os noget morgenmad på den nærmeste restaurant. Vi havde planlagt en "walking tour", dvs. en lang gåtur hvor vi bare ville gå rundt og se storbyen på egen hånd. Vi har hurtigt erfaret hernede at det er den måde vi bedst kan lide at gøre tingene på.
Vi havde på forhånd sat os for at vi ville se The Royal Palace og Silver Pagoda. Det var Kristines første dag på benene, så derfor regnede vi ikke med at skulle tage den store tur.
Det var skønt vejr og det var nemt at følge kortet, dog var det MEGET varmt henover middag - så det hele foregik i et meget langsomt tempo. Vi stødte første på et monument kaldet Independence Monument. Dette monument er lavet ud fra Angor Wat's centrale tårn. Det blev lavet for at mindes Cambodjas uafhængighed af Frankring i 1953. Lidt senere så vi endnu et monument; Cambodja-Vietnam friendship monument. Navnet siger næsten sig selv! Her først på formiddage fik vi også set nogle templer/kirkegårde og også deres højesterets bygning.
Desværre havde The Royal Palace og Silver Pagoda lukket imellem kl.11-14 (typisk!!!), så vi måtte finde på noget andet i mellemtiden. Vi bestemte os for at se en masse andre ting i, dette betød at vi måtte spænde traveskoene godt på og gå et godt stykke - men det var nu det vi valgte at gøre!
På vores tur fik vi set National Museet, flere templer…. og pludselig midt i det hele stødte vi på et moderne storcenter. Det er en del anderledes end herhjemme. Det indeholder alt fra enormt mange fastfood restauranter, biograf, rulleskøjtebane, underholdningsetage osv… Det er nu rart engang imellem at komme ind i noget "nymoderne". Møg og støv og gadeboder kan godt blive for meget i ny og næ, hehe - så lidt adspredelse gør kun godt.
Efterfølgende fandt vi så det store berømte marked i Phnom Penh, markedet hedder: Psar Thmei. Her kan man simpelthen finde alt lige fra diamanter til lyserøde og sorte æg. Tøj, tasker, ure, solbriller, hængekøjer, mad, grøntsager, kød, fisk, lamper, køkkenudstyr, ALT!! Det er altså sjovt at se. Det centrale af markedet ligger i en enorm bygning, som faktisk er ret imponerende når man ser den indefra. Derfra er hele bygningen simpelthen omsluttet af en stor labyrint med tag af boder rundt om.
Nu var det på tide vi vendte snuden om, og gik tilbage til The Royal Palace og Silver Pagoda. Vi var kommet mange kilometer i en helt modsat retning og hvis vi skulle nå det før det lukkede og solen gik ned måtte vi skynde os. Det var intet problem, vi nåede det og fik betalt med sur mine de 12$ det nu kostede os at komme ind. Men et flot syn var det nu, dog burde det nu kun havde heddet Silver Pagoda med tilhørende templer og haller fordi man må overhovedet ikke komme i nærheden af The Royal Palace det det stadig bliver brugt som det officielle hjem til kongen. Men trods det så var det nu et smukt syn!!
Silver Pagoda'en har sit navn fordi hele gulvet i pagodaen er belagt med sølvfliser. Der er lagt 5000 fliser der hver vejer 1 kg. Gulvet er dækket med tæpper, dog har de fjernet det i et hjørne bag afspærring. Man måtte desværre ikke tage billeder i nogle af templerne eller hallerne, så derfor har vi kun billeder udefra.
Nu var det sent på eftermiddagen og det var på tide at komme hjemad. Vi gik igennem en kæmpe park og her fulgte vi strømmen af motionerende asiatere - det er virkelig et sjovt syn! De bruger ikke som sådan sportstøj og sko men motionere i det de nu end har på. Det kan betyde klipklapper osv + det går meeeeeeeget laaaaaaaangsomt. Hahaha!
Da vi kom hjem var vi begge meget trætte, det havde været en god dag men med lidt flere nedlagte kilometer end først beregnet.
Dag 2 (01/02-12) tillod vi os at sove lidt længere. I dag skulle vi besøge noget de kalder for Killing Fields of Choeung Ek.
Da Killing Fields ligger 15 km. udenfor byen var vi nødt til at tage en tuk tuk frem og tilbage. Det er så dejlig nemt, man går bare lige uden for døren på hotellet - så overfalder de dig. Hehe. Det er dog kun rart når man skal bruge dem, ellers er det skide irriterende.
Killing Fields of Choeung Ek er et sted der er bevaret for at mindes at omkring 17.000 mennesker her er blevet slået ihjel. Dette skete imellem 1975-1978 (DET ER IKKE SÆRLIG LANG TID SIDEN!!!!!!!!!!) det er virkelig chokerende. Dette var da Khmer Rouge havde overtaget magten i Cambodja. Det fungerede sådan at først var folk smidt i fængsel i Phnom Penh. Et fængsel kaldet S-21 hvor de her blev holdt fanget og tortureret. Derefter blev de transporteret med bagbundne hænder og bind for øjnene til Killing Fields. Dog havde de blot fået at vide de blev overflyttet til et nyt og bedre sted.
Da de ankom til Killing Fields blev de simpelthen slået ihjel ved at blive slået ned med hamre, økser, bambuskæppe, palmeblade, små børn blev slået imod træer osv. De brugte alt andet end skydevåben da dette var for dyrt. Derfor er dette sted faktisk en stor massegrav af mange tusinde mennesker, og det er desværre kun én massegrav ud af flere mange hundrede i Cambodja. Under Khmer Rouge storhedstid blev over 3 mio. mennesker slået ihjel. Det er virkelig forfærdeligt at tænke på!!
Killing Fields of Choeung Ek er i dag faktisk et smukt sted. Der er rejst et stort bygningsværk/monument hvor nogle tusinder af knogler og kranier er bevaret for at mindes. (se billeder). Derudover er der grønne græs enge der dækker massegravene og en stor sø, plus frugtplantager. Før det blev til Killing Fields of Choeung Ek var det oprindeligt en stor frugtplantage. Ved indgangen får man udleveret en form for en walkman og høretlf. På denne måde går man simpelthen igennem Killing Fields of og får historien fortalt. Dette gør man i dyb stilhed. På stierne kan man se rester af knogler, tænder og tøjrester der stadig dukker op. Træet hvor børnene blev slået ihjel står der også stadig.
Cambodja har uden tvivl været igennem en hård tid, og tager man det i betragtning er det utrolig imponerende hvor godt landet klare sig og hvor smilende og glade folk kan være den dag i dag. Selvom mange stadig lever med tab fra dengang.
Om aftenen havde vi sat os for at finde det gamle Olympiske Stadion som skulle ligge nogle få hundrede meter nede af den gade vi boede på. Vi fandt det, men kunne ikke finde indgangen. Så det endte med at vi fik gået i en kæmpe ring udenom og fandt et storcenter i stedet, hehe. Her fik vi handlet lidt forskelligt, bl.a. morgenmad til dagen efter. Vi kom desværre til at gå den forkerte vej hjem, og det skulle selvfølgelig ske den første gang vi ikke havde medbragt et kort :D FLOT Kristine og Steven. Men efter mange kilometers omvej lykkedes det os dog at finde hjem. Hehe. Sådan er det nu engang at være turist…
Nu vil vi sige farvel til Cambodja. Det har været med både gode og dårlige oplevelser vi forlader landet, men sygdom er der jo desværre aldrig nogen der vil kunne forudse.. Vi er begge glade for at vi fik lov til at slutte af med et par gode dage hertil sidst.
Vi vil sige farvel Cambodja og goddag Thailand - så næste gang i hører fra os vil vi have fødderne på thailandsk jord. Vi skal tilbringe 1 måned i Thailand.
- comments
Jan Kristensen Fantastisk at følge jeres rejse, kedeligt med sygdom - men dejligt at hører I er ved godt mod og nyder turen. Jeg savner dog min kaffebuddie - kruset er vasket ;O) det glemte du inden du rejste! Der er købt ny gulvskrubbe ;O) Hav en kanon fantastisk godyl eminent fortsat god rejse. Jeg syntes I er fantastiske til at skrive på jeres blog.