Profile
Blog
Photos
Videos
2 dage ind i mit Iranske eventyr...
Jeg moedte den soedeste fyr i flyet fra Istanbul. En ung iraner, der bor i UK. Vi delte en taxa fra lufthavnen. Han og taxachauffoeren koerte mig rundt fra det ene fuld-bookede hotel til det naeste, indtil vi endelig fandt et rimeligt et. Han insisterede paa, at betalte for min taxatur, men vi skal maaske moedes igen ude i provinsen, saa faar jeg maaske mulighed for at gengaelde venligheden. Og det er noget af en opgave for Iranere er usaedvanligt venlige uden at der paa nogen maade er noget "special-price-for-you-my-friend-agtigt" over det.
Tehran er en virkelig grim by, hvis ikke det var for Alborz bjergkaeden hvis begyndelse Tehran er bygget op af. Om morgenen naar jeg slaar gardinerne til side, saa er de der. Hoeje tinder med den dejligste sne - den mest fantastiske maade at vaagne paa!
Tehran er en omvendt Rom: Det eneste der er galt med Rom er, at der bor Italienere. Det eneste der ikke er galt med Tehran er Iranerne. Det er det mest hjaelpsomme folk - ever! Og jeg har hoert at provins-iranere er endnu mere imoedekommende - Det er en naesten scary tanke :)
Trafikken i Tehran er ogsaa scary: groent, gult, roedt; same same NOT different. Fodgaengerfelter? Forget it! Efter et par naer-doeds-oplevelser, gaar jeg kun over gaden med mindst en iraner paa begge sider af mig.
...
Jeg tror at Hollywoods Achmed the dead terrorist stereotyp har gjort sit indtryk paa mig. Der er et eller andet vildt uhyggeligt over at passere en gruppe iranere, der er ved at braende traekasser af pa fortorvet, mens de trykker sig og vrider haenderne i kulden kl langt efter solnedgang, men duften af braendte kasser (!), lavoktan-benzin og kulfyrede varmeanlaeg i den tehranske nat er meget saeregen og 'en jeg tror, jeg altid vil kunne finde frem fra huskekassen (hvis ikke forureningen fjerne for mange hjerneceller).
Jeg tager toget (6-mands sovekupe = interessant) til Yazd paa loerdag, og glaeder mig faktisk til at komme videre.
Pics og mere foelger...
- comments