Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag den 17/10, ankom vi med tog til Hong Kong. Dog 2 timer forsinket! Vores guide havde heldigvis forberedt os på, at dette kunne ske, så vi tog tingene som de kom. This is China. Grunden til forsinkelsen var at der havde været hæftig regn om natten og at når man ankommer til Hong Kong, skal man igennem endnu en boarder crossing. Man skal ikke have et specielt visum udstedt til Hong Kong, det kinesiske gælder for dette også. Men da togene venter på hinanden, for ikke at få overfuldt stationen med mennekser som skal igennem boarder crossing, lader toget sig forsinke, eller ankomme tidligere, så det hele går op i en højere enhed.
Hong Kong er en moderne by der ved første øjekast minder om Shanghai og til dels Beijing. Men Hong Kong er en by med stærke kontraster. På den ene side har man skyskraberne, lysshowet, massere af beton og travle mennesker, mens man i kontrast til dette har den smukkeste natur med fantastiske strande og meget få mennesker. Vi har opdaget, at vores guide tog fejl da han sagde, at Hong Kong kun er shopping( de fleste kinesere shopper her, da afgifterne er lavere). For selvfølgelig er shopping en stor del af Hong Kong, men her er også en fantastisk natur som er værd at bruge massere af tid på udforske.
Den 17/10 var vores sidste dag med vores guide Dragon og gruppen. Sammen tog vi ud da det blev aften, for at gå lidt rundt og få et indtryk af byen og for at spise sammen en sidste gang. Efter et dejligt afskedsmåltid gik vi ned til havnen, hvor vi oplevede et verdens berømt lysshow. Lysshowet er gratis, så ikke noget helt vildt at skrive hjem om, men vi blev alligevel betaget af de mange lys som oplyste de utallige skyskrabere i takt til noget forskelligt hyggeligt musik. Vi blev her mindet om Shanghai, hvor vi også om aftenen kunne se skyskrabere oplyst i alverdens farver.
For at tage afsked med gruppen og vores guide med maner, aftalte vi at mødes senere til goodbye drinks. Annika valgte dog at starte en lille forfest, sammen med Jonas og Iqbal.
Risvinen blev fundet frem, og festen begyndte. Det blev også bemærket, da de senere mødtes med resten af gruppen, at disse tre var i særligt godt humør!
Imens havde Karina ligget på sengen og samlet kræfter til aftnen, da hun natten før havde fundet ud af, at dårlig mave og et tog i bevægelse med squattoiletter ikke er en kombination der kan anbefales.
Dragon tog os med til en lille restaurant, hvor øllene kom på bordet. Vi havde alle skrevet i et lille kort og givet en lille erkendtlighed til vores guide igennem den sidste 2 1/2 uge, hvilket han blev glad for.
Da vi blev enige om, at det var tid til at bryde op, fandt vi kameraerne frem og begyndte at tage gruppebilleder. Først hele gruppen, derefter Dragon og drengene og tilsidst Dragon og pigerne. Beboerne omkring restauranten mente åbenbart at nu var det ved at være nok, så da pigerne hvide linet op og kameraerne blitzede, blev der hældt en skål vand ned over pigerne. I kan nok gætter jer til hvilket skrigeri dette resulterede i! Pigerne fløj til alle sider, mens drengene stod i tørvejr under et halvtag og grinede. Efter denne episode begav vi os alle tilbage til hotellet. Men, festen var ikke slut endnu. Et par stykker smuttede ind forbi 7-eleven og skaffede forsyninger, så festen kunne fortsætte inde på hotellet. Laura, Siniva, Mary-Ann, Jonas, Iqbal og Annika fortsatte festen, lige til den lyse morgen.
Næste morgen stod Annika tidligt op, da hun havde en aftale med nogle piger om at tage på sightseeing i byen. Så efter få timers søvn, mødtes Annika med Siniva, Mary-Ann, Sarah og Carol og brugte formiddagen på at udforske byen. Lidt før middag begav pigerne sig på en længere bustur, mens Annika gik tilbage mod hotellet, for at møde Karina.
Imens Annika havde brugt formiddagen sammen med pigerne, havde Karina brugt den på stille og roligt at få sin backpack pakket. Herefter mødtes hun med Sas og de begav sig ud for at udforske byen. Da de slentrede mod havnen og tænkte på frokost, stødte de tilfældigt ind i Annika der havde forladt pigerne. Dette må siges at være noget af et tilfælde.
Vi har nu flyttet hostel, til et der ligger på Hong Kong Island, et stykke fra centrum. Vores nye hostel ligger et godt stykke oppe ad et bjerg, dog har vi den mest fantastiske udsigt, som kan nydes døgnet rundt. De næste dage skal vi bruge på at planlægge vores tur gennem Vietnam og måske bruge en dag på stranden.
Fra nu af er vi på egen hånd, altså ikke flere grupper ellers guides. Det bliver en udfordring, men en udfordring som vi glæder os til og mener vi er rustet til at klare.
- comments
Vibeke Smidt Tusind tak for endnu en god fortælling. Risvin! Det har jeg hørt om. Det lyder rigtig spændende. Jeg håber ikke, Karinas mave skaber problemer, når I nu står på egen hånd. - Hænder, må det blive. Nu begynder vi nedtællingen til, I kommer hjem. Det glæder vi os til. Men under jer også fuldt ud den sidste del. Pas godt på jer selv, piger. Knus og mange kærlige tanker fra Dørken