Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det efterhaanden nogle dagen siden vi har vaeret aktive her paa bloggen. Vi vil derfor benytte lejligheden til, paa denne sidste aften, at opdatere jer en sidste gang om vores afrikanske eventyr.
I den sidste uges tid har vi vaeret i Zimbabwe. Zi betyder great, mba betyder stone og bwe betyder house. Vi startede ud med, at gaa paa opdagelse i Great Zimbabwe ruinerne. Her fik vi en guidet rundvisning, hvilket gav os mulighed for at tage mange flotte billeder af de gamle ruiner samt den smukke natur. (Ruinerne blev opfoert mellem 1100-1450) Vejret var dog ikke med os - det regnede meget voldsomt. Da vi koerte fra campsitet og ud til Great Zimbabwe, stod det saaledes ned i stride stroemme. Nu er det saadan, at vores truck er af aeldre dato, hvilket blandt andet betyder, at de 4 personer, der sidder paa de to forreste saeder bogstavligt talt bliver gennembloedte i regnvejr, eftersom foererhuset ikke sidder ordentligt sammen med resten af vognen. Vandet siler derfor ind gennem taget. I dag var det dog ikke kun de 4 paa forreste raekke, der blev vaade pga regnvejret. Vi vil nemlig paa grund af regnen tage vinduet op, men idet vi tager fat i vinduet, ryger det simpelthen ud af trucken og vi maa gribe ud efter det. Regnen siver ind og Ben koerer videre som om intet er haendt indtil det gaar op for ham, at der er noget galt. Simon kommer til undsaetning og bakser vinduet ind i trucken og faar det endelig paa plads. Vi kan atter sidde i ly for regnen! Om ikke andet, saa maa man da sige, at den vogn har sin egen charme.
Naeste dag ankom vi til Hwange Nationalpark. Her blev vi hentet af en Land Rover med tilhoerende guide. Vi gik paa opdagelse i nationalparken og fulgte blandt andet efter en flok giraffer. Det er fantastisk at opleve dem paa saa taet hold - de er majestaetiske, naar de staar 100 meter vaek og blot kigger paa en. Hwange Nationalpark er isaer kendt for sine naesehorn. Dog er naesehornene truet af krybskytter, som (isaer) er interesserede i deres horn. Skindet og knoglerne er ogsaa af hoej vaerdi, men lige saa snart en krybskytte affyrer et skud har han blot nogle faa minutter at handle i, foer "guarderne" er paa vej. "Guarderne" er ansat af staten til at forhindre krybskytter i, at skyde dyrene. Ser en guard en bevaebnet krybskytte, er guarden i sin fulde ret til, at skyde krybskytten. Vi snakkede ogsaa med 2 "guarder". Den ene, paa blot 25 aar, havde allerede draebt 3 krybskytter og virkede paa ingen maade paavirket af det. Den anden guard (tydeligvis aeldre) havde i loebet af sine 10 aar som guard i parken draebt 5 krybskytter. Det mest bizarre ved situatioen er naermest, at "guarderne" bliver beloennet med en guldmedalje samt en pengesum for hver krybskytte de slaar ihjel! Tilsyneladende et helt normalt 8-16 job her i Afrika! I loebet af de sidste tre uger er der allerede blevet draebt fire naesehorn mod otte i loebet af 2010. Tallet er derfor foruroligende.
At koere i den aabne Land Rover er i sig selv en enestaaende oplevelse. At maerke vinden mod ens hud og blaesten i haaret, suset i maven naar chauffoeren racer over kaempe sten og huller i den ujaevne vej er fantastisk. Det bedste var da vi koerte gennem en kaempemaessig vandpyt og vandet plaskede ind i den aabne vogn og sproejtede mod vores solbraendte hud. Efter gamedrive i nationalparken, blev vi koert ud til en lille lokal landsby med blot 27 indbyggere. Vi blev praesenteret for lederen i landsbyen paa 79 aar, der var ekstrem venlig og imoedekommende. Boernene sang og dansede for os, og man fik indtrykket af en virkelig hyggelig lille landsby smukt placeret mellem bjerge og frodig natur. Noget der er helt saerligt ved den afrikanske kultur, er at se de glade og nysgerrige boern loebe rundt fuld af livsglaede. En lille pige paa knap 3 aar tog isaer vores opmaerksomhed. (Ja, tro det eller, Pernille blev betaget af et lille barn!! :) ) Hun var saa fin i sin lille blaa kjole med hvide flaeser. En smule genert, stod og gemnte sig bag sine broedre, men samtidig meget opmaerksom og nysgerrig, som hun stod der og kiggede paa os med sine store, brune oejne. Vi var enige om, at hende kunne vi godt have taget med os hjem :)
Dagen efter fortsatte vi jagten paa naesehornene. Dog uden held. Tilgengaeld moedte vi paa vores vej ud af parken en 4-hjuls-trukken Toyata som var koert offroad. Der gik ikke mange sekunder foer vi opdagede hvorfor de var koert vaek fra vejen. Der 100 meter inde paa savannen sad en flok sultne loever og stirrede paa os. De unge mennesker i bilen var altsaa koert ud paa, hvad der for dem lignede en graesplaene, for at komme taettere paa loeverne, for at faa nogle gode billeder. Problemet var bare at de ikke kom ret mange metere vaek fra vejen foer de sad fast i mudderet. Heldigvis for dem, kom vi forbi og kunne traekke dem fri. Hvis ikke vi var kommet forbi kunne de have set frem til en god nats soevn i bushen med en flok loever paa 5 stk faa meter fra dem. Hvem ved om loeverne havde udset sig de 4 unge mennesker som deres godnatmad?? ;)
I gaar ankom vi endelig til Victoria Falls. Vi gik op til vandfaldet, hvor vi fik taget en masse smukke billeder af de betagende vandmasser. Vandet faldt med en saadan kraft, at man blev fuldstaendig gennembloedt naar man stod i naarheden. Dette resulterede i to meget gennembloedte danskere samt et stks gennembloedt kamera. Pernille maatte i sin iver efter at faa taget saa mange billeder som muligt sande at hendes kamera ikke var vandtaet og var derfor paa randen af et nervoest sammenbrud, da linsen ikke ville lukke!
Vi sluttede den sidste aften af sammen med gruppen paa en hyggelig restaurent efterfulgt af besoeg paa den lokale bar "Hunters night club". En dejlig afslutning paa en helt speciel og minderig rejse gennem Kenya, Tanzania, Malawi, Mosambique, Zimbabwe og Zambia. En oplevelsesrig tur, vi helt sikkert ikke ville have vaeret foruden!
- comments