Profile
Blog
Photos
Videos
Nå, nu er klokken 21.00 og første dag i Singapore er fløjet af sted. Første indtryk er:
1. Der er vildt varmt ude men ret koldt pga. aircondition inde. i Taxien vekslede vi mellem 32 ude og 18 grader inde.
2. Alle vil gerne hjælpe os
3. Her er meget smukt både på det botaniske, men også på det arkitektoniske område.
Vi bor på Pan Pacific Singapore som til fulde lever op til Hilton standard som vi blev tilvendet i forgårs. Børnene har klaret det rigtig flot. Efter en rigtig god men lang flyvetur som Quantas klarede med UG og slange. Sådan en Airbus er godt nok stor. Vi kunne få hotellet kl 13 og tog alle som det første et bad hvorefter vi slumrede lidt.
Her til aften skulle vi have første udflugt til Singapore Night Safari. Vi kørte derud i Taxi på 40 min, men pga Halloween var busturen gennem Zoo omdannet til et horroroptog med spøgelser og klamme forklædninger. Drengene og især Peter gik helt i panik og vi valgte at vende om i billetkøen efter en kvinde med skrumpehjerne havde skreget Peter op i hovedet. Vi valgte at sige at taxaturen var en sightseeing. Nu tilbage på hotellet har vi fået fredagsslik en øl og et glas rødvin. Vi har store forventninger til at vi kan sove godt hele natten.
GODNAT
- comments