Profile
Blog
Photos
Videos
Gibbon Experience
Afgang til Gibbon Experience var den 27. maj fra Gibbon-kontoret, der, efter vi havde ledt hele byen igennem, viste sig at ligge lige ved Mamas guesthouse. Køretøjet, der skulle fragte os 160 kilometer nordpå til Bokeo Reservatet, kan bedst beskrives som en lille, ældgammel og meget slidt, men dog pålidelig, firehjulstrækker med et meget lavtoverdækket lad med, hvorpå de to brætter, der var installeret på siderne, gjorde det ud for bænke. Det komfortable førerhus kunne huse fire passagerer udover chaufføren, så når ni Gibbon-turister skal fragtes ud til junglen, må fem af passagererne nødvendigvis døje med en times vindhelvede på en snørklet bjergvej, der dog var asfalteret, efterfulgt af endnu en times bumpehelvede i meget kuperet tærren på en grussti, der delvist er eroderet væk af regnsæsonens vandmasser; en etape, hvis ubehag får vindens støjhelvede fra første del af køreturen til at minde om limousinetransport.
Godt gennemrystede blev vi sat af i en lille, meget primitiv landsby, hvorfra vi skulle påbegynde den vandretur, der skulle føre os gennem junglen og ad svævebaner langt over regnskovens bund i dybe dale lade os nå førstedagens endelige destination: et træhus i en højthævet trætop med en 360 graders udsigt over dalen, hvori vores værtstræ tårnede sig op over øvrige træer, og dens grønne sider. I træhuset forlod vores turleder Pia, en meget venlig, lokal mandsling, os med beskeden om, at vi havde fri leg, indtil han nogle timer senere ville returnere med vores aftensmad. Så efter en rum tids tiltrængt afslapning oven på den helt vildt hårde vandretur tog vi på egen hånd på opdagelse via junglens svævebaner. Resten af aftenen gik i behageligt selskab med turens øvrige deltagere, der blandt andet talte Gabriel (englænderen vi så Champions League med hos Mama). Da sengetid nærmede sig (kl 22 allerede - så hård var vandreturen) fandt vi 3 duglignende anordninger frem, der blev spændt ud over gulvet via søm og snore i loftet, og som skulle gøre det ud for beskyttelse mod den eksotiske biodiversitet, der omgav os.
Omstændighederne taget i betragtning sov vi ret godt. Det var ret varmt lige da vi os "ind" i vores lille teltlignende soveværelse, men i løbet af natten da temperaturen dalede helt ned til omkring 20 grader var det temmelig tilpas. Så vi kunne veludhvilet "zippe" (bruges om det at benytte en svævebane - zipline) ud af vores træhus og påbegynde eb vandretur, der skulle ende med en dukkert i og frokost ved et vandfald. Vandfaldet var mildest talt skuffende. Der var nærmest ikke tale om andet end en vandstrøm, der passerede en bunke sten for så at ende i en "pool" af vand. Man skal i hvert fald ikke forvente et kæmpemæssigt vandfald med tusinder liter vand i flere meters frit fald - så bliver man skuffet. Men det var dejligt forfriskende med en dukkert, og svævebanen, med hvilken man endte i vandet, var ret underholdende. Efter frokosten (ris med grøntsager ligesom alle øvrige måltider) vandrede vi videre til de næste træhus, og resten af dagen i det nye træhus forløb ligesom den foregående aften.
Den efterfølgende morgen satte vi kl 8 kursen tilbage mod den landsby, vi blev sat af i 48 timer tidligere, og det var så det, vi fik for vores 290 dollar. Men det var pengene værd.
- comments
Bo Hi, det er jo en oplevelse ud over det sædvanlige. Glæder mig til at se fotos fra trætoppene. Hvad med aberne, havde I skræmt dem væk?