Profile
Blog
Photos
Videos
Kære blog, nu kommer der endnu en bid af vores eventyr på Fiji.
Efter vores hårde breakup med Beis, AC og Mantaray Island, (som var det rene paradis), og en lidt halvkedelig aften (for mig) på Beachcomber, var det tid til vores næste stop, Mana Island.
Vi bliver samlet op på Beachcomber af en lille båd, der tager os ud over åbent vand i godt en times tid. På båden møder vi Vincent, en tysk fyr som vi kommer til at hører mere om senere.
På Mana Island er der tre hostels, RatuKini var stedet med øens eneste restuarent, øens eneste internetforbindelse, og øens eneste tv, Blue Lagoon havde hængekøjer og spillede konstant Miley Cyrus (lææækkert!) vores hostel havde absolut ingenting. Strøm var en luksus du kun havde mellem seks om aftenen til seks om morgenen, og forholdene generelt var kummerlige, bad var vand fra en spand på taget der samlede regnvand, og maden bestod af fisk, rodfrugter og saftevand.
men igen, hvad kan man forvente. Det var bare svært at gå fra nærmest luksus på Mantaray, til det stik modsatte på Mana.
Nå men, vi bliver vist hen til vores hostel, og får at vide at deres dorm room er fyldt op, og at vi får et private room i stedet. Fedt, tænker vi, og damen viser os ud til et hus der ligger side om side med de lokales, spændende!
Vi sætter taskerne, og kigger os omkring, nogle af os er ikke helt begejstrede(cosmus). Vores humør er ikke i top på det her tidspunkt,
Vi har det hårdt og vil egentlig bare gerne tilbage til Mantaray.
vi bruger dagen på at spille bold og chille i vandet.
Efter aftensmaden, fisk a la Fiji (endnu en grund til at savne Mantaray Island, på grund af deres latterligt gode mad), stod den på event på vores Hostel, det var nemlig store nationalitetsdag! Det vil sige, at alle med samme nationalitet skulle finde sammen og fremfører deres nationalsang. s***, det bliver pinligt, tænker vi, vi kan jo ikke engang teksten. Men Gud er med os, og tilfældigvis, og heldigvis, er vi ikke de eneste danskere.
vi møder de to piger, Mia og Katrine og fremfører nationalsangen til perfektion.
Resten af aftenen går med at snakke om flæskesteg, fløde og frikadeller. Tiden går hurtigt og pludselig er det tid til at gå i seng.
Næste morgen var det for første
gang blevet tid til at bruge vores dykkercertifikat, vi havde fået arrangeret et par dyk med den lokale dykkermaster Tuks. Han smider os ud i hans båd og hiver noget gammelt dykkerudstyr frem, halvdelen af det virker ikke, men han får på magisk hvis fixet det med hjælp af vold og en hobbykniv. Og så var det ellers bare under vand med os, til en verden med koraller, fisk i alverdens farver, ja selv en lille haj! Men højdepunkter på vores dyk den dag, var en havskildpadde, der langsomt nærmest svævede foran os, og da vi forsøgte at komme tæt på den, piskede den afsted og forsvandt. Vildt cool turtle.
Resten af eftermiddagen gik med chill på stranden med pigerne. Efter aftensmaden (endnu en omgang fisk a la fiji, med rodfrugter, mmmh!) tog vi ned på Blue Lagoon og chillede i deres hængekøjer og lyttede til Miley Cyrus. Mikkel fik den fede idé at han skulle 'grave et hul til Kina', indtil det gik op for ham at det nok ikke var Kina der lå på den anden side, derfra af gravede han bare et hul.
Næste morgen stod den på endnu et morgendyk med Tuks, denne gang skulle vi til et dykkerspot de kaldte for 'The supermarket', og målet med dykket var udelukkende hajer. Men vi fik set meget mere end blot hajer den dag, vi lagde ud med nogle store og alt for nærgående trigger fish, sting rays, en eagle Ray på størrelse med et bord, hajer, kæmpemakreller, ja selv en moræne ål så vi. Det var et fantatisk dyk, og vi kom helt ned på 26 meter.
Resten af dagen gik med chill på stranden, indtil det blev aften hvor vi drog med Mia, Katrine og deres engelske veninde Chloe op på Ratukini for at spille spil, vi hyggede os med en omgang '21' som hurtigt blev en succes. Tiden gik hurtigt og før vi vidste af det, var det blevet sengetid.
Dagen efter blev endnu en dag med ultimativ afslapning med pigerne, Om aftenen bliver vi underholdt af den lokale fyr Patrick, der
Fremførte et show med lokaldans fra Fiji, knivshow og til sidst et ildshow. Spændende.
Dagen efter var en af de bedste dage vi havde på Fiji overhovedet. Vi havde fået arrangeret en tur til Castaway Island, hvor filmen Castaway (med Tom Hanks) er blevet optaget. Vi blev smidt af og efterladt på den her øde ø, med den lækreste hvide sandstrand, og de smukkeste koraller. Vi beslutter os for at vi skulle over på en anden lille klippe ø der lå ved siden af. Vi forsøgte at svømme derover men på grund af lavvande kan vi ikke undgå at skære os på alle korallerne. Men på det her tidspunkt var det for sent at vende om, så vi fortsatte ud på øen. Da vi endelig var derude er den så fandens varm at vi nærmest fik brandsår af at være på klippen, så vi skyndte os videre og hoppede i vandet på den anden side, og svømmede så hele vejen tilbage, denne gang forbi koralrevet. en personlig sejr for mig at svømme hele vejen tilbage til Castaway, fordi jeg er en elendig svømmer, men det gik og jeg var stolt.
Nu stod den på opdagelsestur rundt på Øen, vi fandt Wilson i form af en efterladt bananer i pyjamas bamse, underligt tænkte vi. Krabber var der masser af, Mikkel var fantastisk til at spotte ål der lå oppe på stenene i små vandpytter. Men da vi fandt en stor slange var Mikkel knap så begejstret. Efter et par gode billeder af øen, drog vi tilbage til stranden
og chillede sindssygt indtil vi blev hentet et par timer senere. Lækker, lækker ø, og det kan da ikke ha' været helt slemt for ham Tom Hanks at være strandet der.
Da vi kom tilbage til Mana stod den på en nap inden aftensmad, så vi kunne være friske til den afskedsfest vi havde besluttet os for at holde, idet det var pigernes sidste aften med os.
Vi tog ned på Ratukini hvor vi mødte Vincent, vores tyske ven, og så stod den ellers på stoledans, limbo og Ring of fire for alle pengene. Da det var blevet tilpas sent tog vi alle ned på stranden, hvor vi fik selvskab af virkelig mange hunde og hundehvalpe. Så der lå vi, på stranden, med hunde, store som små, kiggede på stjerner, lyttede til Jørgen Leth og faldt i søvn under åben himmel.
Næste morgen forlod pigerne os, og vi stod tilbage med samme tomme følelse som da vi forlod Beis, AC og Mantaray. Afsked har aldrig rigtigt været mig. vores sidste dag på Mana blev brugt på at se fremad og glæde os til New Zealand.
Næste morgen tog vi tilbage til fastlandet og til Nadi, tilbage til samme hostel hvor alting startede, med os havde vi et dykkercertifikat, en hel del farve og en helvedes masse gode oplevelser jeg aldrig glemmer. Tak John, Dex, Simon, Andrew, Solo, Beis, AC, Vincent, Katrine og Mia.
Farvel Fiji, goddag New Zealand.
Vinaka vaka levu
//Alexander/
- comments
Musaab Unquestionably believe that which you said. Your farvtioe reason seemed to be on the net the simplest thing to be aware of. I say to you, I certainly get irked while people consider worries that they plainly don't know about. You managed to hit the nail upon the top and defined out the whole thing without having side effect , people can take a signal. Will probably be back to get more. Thanks
Heizou Good – I should deiitfnely pronounce, impressed with your site. I had no trouble navigating through all the tabs and related information ended up being truly simple to do to access. I recently found what I hoped for before you know it at all. Reasonably unusual. Is likely to appreciate it for those who add forums or anything, web site theme . a tones way for your client to communicate. Excellent task.