Profile
Blog
Photos
Videos
Hej! Så er vi ankommet til Filippinerne! Vi havde noget af en flyvetur herover – over halvandet døgn. Men vi fandt en god sofa i Heathrow, så det gik! ;) Vi tilbragte en enkelt nat og dag i Manila, som har en elendig infrastruktur, men er ret spændende. I dag er vi fløjet til Palawan som er en ø, i den sydlige del. Vi befinder os i øens største by, Puerto Princessa, hvor hovedgaden består af blikhuse, små bikse og et par enkle guesthouses og restuaranter. Det virker langt mere fattigt end først forventet. Det minder om en blanding af Indien og Thailand – også menneskene, som gerne vil tjene penge som inderne, men for det meste er venlige når vi takker nej; ligesom thaierne;) Indtil videre virker landet knap så turistet som resten af Asien! I morgen vil vi opleve byens marked og besøge Honda Bay, som skulle have nogle smukke strande. I overmorgen drager vi mod Sabang, hvor den berygtede underjordiske flod befinder sig – det glæder vi os meget til! Priserne hernede er ret varierende. Maden svinger specielt meget, men det er nemt at finde god mad, og der er masser af frugt og fruitshakes. Andre ting er enormt billige, som fx tøj og sko. Jeg har fx også et trådløst modem til min computer, som ifølge en sælger har 15 timers internet for noget der svarer til 35 kr. – det er jo okay ;) Jeg håber I alle sammen har det godt! :)PS: JA – det er stegende varmt hernede!!Kærligst Natasja
- comments