Profile
Blog
Photos
Videos
De sidste oplevelser i Australien
Saa er det vist blevet tid til at komme med en opdatering paa, hvad der egenlig er sket den sidste maanedes tid af vores rejse. Vi kan jo ligesaa godt starte derfra, hvor vi sluttes sidst, ved ankomsten til Airlie Beach d. 10/3. Dagen efter ankomsten, skulle vi paa en to dage og to naetters sejltur ud til Whitsundays oerne paa sejlbaaden Pegasus sammen med 24 andre backpackers. Selve sejturen startede meget lovende med, at vi fik tildelt vores egen kahyt til trods for, at vi kun havde betalt for dorm, Martin havde koebt en kasse oel sammen med en anden deltager paa turen, som vi foer havde set paa Oz Experience bussen, og besaetningsmedlemmerne virkede til at vaere meget underholdende. Kort tid efter at vi havde forladt havnen blev vi briefet i turens forloeb som virkede spaende med bl.a. et gratis scuba dyk, nat-snorkling og et ophold paa den laekre strand, Betty Beach. Besaetningsmedlemmen Patty pralede ogsaa over, hvor god en baad det var og sagde, at hvis han skulle sejle igennem en cyklon skulle det vaer med Pegasus.
Efter relativ kort tids sejlads fandt vi ud af at man helst skulle sidde oppe paa daekket, hvis man ikke skulle blive soesyg men med masser af daekplads og kolde oel var det heller ikke noget problem. Efter nogle timers sejlads blev der kastet anker ud for en af oerne og der skulle baaden ligge natten over og vi fik serveret et laekkert aftensmaaltid og det var ret hyggeligt, at sidde paa daekket og snakke med de andre backpackers. Den naeste morgen gik det op for os, at vi nok ikke havde vaeret saa haeldige igen med vores kahyt, da denne var fyldt med vaeggelus og Karoline havde faet en masse bid forskellige steder paa kroppen og der var desvarre ikke saa meget vi kunne goere ved dette. Efter morgenmaden blive vi sejlet i land, hvor vi skulle til Betty Beach som skulle vaere en ren paradis stand. Det var sikkert ogsaa tilfaeldet, hvis ikke det var fordi, at det begyndte at regne umiddelbart efter ankomsten og hvis man ville i vandet skulle man havde en stinger suit paa imod deres farlige jelly fish. Efter turen paa fastlandet skulle vi sejle videre til et sted, hvor vi kunne snorkle i det fantastiske Great Barrier Reef og vi ville faa lov til at proeve Scuba diving. Desvaerre viste det sig at fantastiske Pegasus havde faaet motorproblemer og begydte at laegge olie saa der skulle tilkaldes en mekaniker. I det mindste var vejret blevet godt igen og vi havde haabet paa, at vi saa kunne tage tilbage til Betty Beach og opleve den i toervejr indtil baaden blev klar til sejlads, men aabenbart var der en regl om at ingen maatte forlade baaden, hvis ikke motoren koerte, saa vi endte med at sidde 3-4 timer paa baaden indtil den var klar til sejlads igen. Paa det tidspunkt var der meget lidt tid til snorkling og scuba diving, men vi naaede dog begge dele. Desvaerre var sigtbarheden meget ringe pga. cyklonen Hamish, der havde vaeret i omraadet nogle faa dage forinden.
Paa baaden begyndte Patty og Kaptajnen ogsaa at vaere meget belastende og nedladende overfor os deltagere og de drak ogsaa en hel del, hvilket senere viste sig at vaere Martins oel. Efter sejlturen var vi noed til at vaske alt vores toej for at fjerne eventuelle aeg fra vaeggelus. Saa noget der kunne have vaeret en fantasktisk tur havde udviklet sig til en mere middelmaadig en af slagsen. Inden vi rejste videre op langs oestkysten havde vi to dage i Airlie Beach, hvor vi bl.a. benyttede det offentlige poolomraade som var en slags lagoone ved siden af stranden. Det naeste stop paa rejsen var en tur til oen Magnetic Island, hvor Martin skulle en tur paa skolebaenken for at tage et dykkercertifikat, hvilket var et fire dages program med teori og teoriproeve, dyk i pool samt 6 dyk ude i koralrevet. Ud over at fodre en masse farverige fisk, saa han ogsaa en havskildpadde. Imens Martin plaskede rundt med dykkerudstyr udforskede Karoline oeen. Hendes program hed i stedet vandreture og strandture, hvor smaa omraader var indhegnet for at beskytte imod jelly fish. Hun var ogsaa en tur i en wild life park, hvor hun fik lov til at holde en krokodille, en python slange, en soed koala, mm. Efter at Martin havde faaet sit dykkercertifikat blev vi endnu en dag paa oeen, hvor vi tog paa en gaatur i et skovomraade, hvor naturen var helt fantastisk og vi var endda saa heldige at spotte en vild koala som sad i et lille trae. Vi kunne endda komme saa taet paa koalaen at vi kunne roere den hvis vi ville. Den virkede endda fuldstaendig ligeglad med at vi stod og tog billeder af den, men den var selvfoelgelig ogsaa hoej paa eucalyptusblade. Efter et par haerlige dage paa Magnetic Island skulle vi ud paa den sidste bustur med Oz Experence til endemaalet Cairns. Bussen holdt dog et kort stop i byen Innisfail, hvor vi besoegte en krokodillefarm hvor vi overvaerede en fodring af de store dyr. De havde ogsaa et eksemplar af en cassowary, som er en meget sjaelden fugl (omkring 2000 stk. i verdenen). Den mindede mest om en emu, med blaat hoved og et horn paa hovedet. Daa vi ankom til Cairns viste det sig at vores hostel laa et godt stykke uden for byen, men da vi alligevel kun skulle vaere i byen en dag inden vi lejede en bil for at tage paa en udflugt til regnskovsomraadet Cape Tribulation, betoed det ikke saa meget. Det var en lidt maerkelig oplevelse at skulle koere i venstre side af vejen, men naar man saa sad i hoejre side af bilen var det lidt lettere at finde ud af selvom man lige skulle taenke sig om en ekstra gang inden man skulle igennem en rundkoersel eller skulle dreje til hoejre eller venstre i et kryds. Paa vejen op til Cape Tribulation koerte vi en lille omvej, saa vi kom forbi bjergbyen, Kuranda, hvor der var et aboriginal market og tilfaeldigvis en tysk restaurant, hvor vi fik tyske poelser. Jo taetter vi kom paa Cape tribulation jo mere tropiske blev omgivelserne og paa et tidspunkt hvor vi koerte i taet regnskov, opdagede vi en forhindring paa vejen. Da vi kom taettere paa kunne vi se at det var 3 cassowaries, en voksen han og to unger, som var i faerd med at krydse vejen. Det var en meget fed oplevelse, at se saa sjaeldent fugl i virkeligheden. Vi koerte derfor ogsaa ind til siden og proevede at se om vi kunne faa nogle gode billeder af fuglene, men turde ikke helt at gaa taet paa fuglen, da de skulle kunne blive ret aggresive. I Cape Tribulation overnattede vi i en jungle hytte, som heldigvise var vandtaet, da det regnede meget kraftigt om natten. Dagen efter tog vi ud pa en vandretur i regnskoven, men denne blev ikke helt saa lang som planlagt, da det begyndte at regne meget kraftigt, men det burde man vel ogsaa have vaeret forberedt paa, naar man befinder sig i en regnskov midt i regntiden. Da vi godt vaade kom tilbage bilen besluttede vi os for ikke at udforske regnskoven mere og koerte derfor tilbage mod Cairns. Her tilbagte vi et par dage inden vi skulle flyve til Brisbane, hvorfor vi skulle flyve til Fiji. I Brisbane havde vi lavet en aftale om at sove hos Karolines, mors mosters, mands soens kaerstes datter Angela og hendes kaerste Pete og hans soen. Det var meget sjovt at bo hos australiere og ikke bare andre backpackers. Her moedte vi ogsaa Pete's band og Martin skulle smage husets hjemmebrygget oel. Her boede vi to naetter. Det gav os mulighed for at se lidt mere af Brisbane inden turen gik til Fiji.- comments