Profile
Blog
Photos
Videos
Nå, nu skal i bare høre. Efter en hyggelig aften i Sydney med the og snak med de andre gik vi i seng ved 23 tiden og Maria faldt hurtigt i søvn. Jeg faldt nok også i søvn kort efter men vågnede så op igen kl. 01.42 og kunne overhovedet ikke sove. Der var larm udenfor og på gangene i løbet af natten og jeg kunne slet ikke falde til ro. Hen mod kl. 04 havde jeg kigget op til flere gange på uret, og tror jeg så er faldet i søvn kort før 06 hvor vi skulle op. Heldigvis følte jeg mig nogenlunde ovenpå og vi fik pakket og bevæget os ned for at tjekke ud. Alt vores habbengut vejede godt til da vi gik. Vi satte kurs mod tog stationen hvor vi skulle spørge om vej flere gange for at finde det rigtige tog, den rigtige retning og den rigtige billet. Heldigvis fungerede det fint så nu har vi også styr på undergrunden i Sydney.
Ved 7 tiden kom vi til Sydney central og her skulle vi lige gå lidt igen før vi var uden for YHA Sydney hvor bussen skulle hente os kl. 7.35. Vi smed taskerne og fik hentet lidt juice og vand til turen. Vores lille hvide bus kørte op foran hostlet til tiden og der var lidt flere unge mennesker som skulle med. I alt nåede vi op på 14 mand. Vores guide hed Bob og var en frisk australier med en rigtig outback accent. Sjov og snaksagelig. Vi kørte gennem Sydney og krydsede bla. harbour bridge. Det tog ca. 30 min at komme ud af byen og her nåede vi så den 8 sporede mortorvej Pacific highway. Her var der så bare bushland på begge sider og vi tøffede stille og roligt af sted med 80 i timen.
Maria fik snakket en masse med Bob og jeg fik mig en skraver på en times tid. Her efter stoppede vi for at få morgenmad. Et kort stop som gav mig en toast og lidt i maven at sove på. Det lykkedes dog ikke da bussen ville høre dansk musik på det efterfølgende stræk og jeg måtte have gang i iphonen og noget Medina. Vi kom på et tidspunkt od af bushlandet og kunne se kysten med en masse sanddyner. Her fik vi mulighed for at tage på sand-boarding eller kamelridning. Og da jeg ikke lige var til sand i skoene besluttede vi os for kamelerne. Disse kom vi på sammen med 7 andre fra bussen og der var mindst lige så underholdende som i Tunesien. Vi red en 20 min tid i sandet og vandet og så faktisk en flok pukkelhvaler som kom forbi. Eller dvs. vi så deres vandsøjler fra pustehullerne.
Efter turen kom vi på bussen igen og kørte derpå til Nelson Bay tæt på Port Stephens hvor vores båd Imagine lå. En flot lystbåd havn med livemusik og hyggelige butikker. Her fik de andre frokost og jeg nogle søsyge piller.
Vores mini katameran Imagine sejlede ud kl 14 ca. og vejret så lovende ud. Det var koldt men blæste ikke. Skipper sagde vinden heller ikke var slem derude. Vi så delfiner på vej ud af havnen - to grey dolphins, men nåede dem ikke med kameraet desværre.
Ude på den anden side af vores lå i havnen begyndte blæsten at tage til. En stiv vestenvind fik katameranen til at gynge og vippe som var den en fiskebår på delfinesafari i New Zealand. Her er det dog normalt at bådede gynger så det spørjter ind med vand over alt. Virkelig en prøvelse!!! Meeen jeg holdt det ud selvom jeg rystede af kulde og skræk. Efter blot en 45 min sejlads spottede skipper hvalerne og vi fylgte efter dem. Pukkelhvaler som migrerer nordpå for at føde deres kalve. Der var på et tidspunkt hele 9 store og en lille, og fik skudt nogle billeder med mindst 4 på samtidig. Det gyngede som sagt af HT men efter 3 piller var jeg godt dobet op og besluttede mig for at gå til den med kameraet. Skød over 200 billeder på halvanden time og hang i en arm ud over relingen for at fange hvalerne. På et tidspunkt legede de endda med båden og var lige ved siden af så vi kunne høre dem imens motoren var slukket. VILDT! Vi fulgte dem og de os i ca 2 timer for derefter at vende næsen ind mod Nelson bay igen. Her frøst vi alle med manér og kom klaprende ind i bussen hvor der blev sat varme på. Firmaet vi havde booket turen hos havde derpå henvist os til et hostel som ingen webside har. Vi havde bare sagt ja, men ikke vidst hvad til. Så da Bob nu sagde han nu skulle sætte os af der blev vi spændte. Vi kørte kun 10 min, men dog længere og længere ud i ingenting. Og midt i dette ingenting dukkede der et skilt op til hostlet. Her blev vi sat af og kunne først intet se. Det gik dig hurtigt op for os at der var fordi hele hostlet var bygget op inde midst mellem Eucalyptustræer, jungle ogandet godt. Vi gik hen mod noget som lignede beboelse og blev mødt af en wollaby på vejen. Henne ved huset skrappede en masse fugle som meldte vores ankomst til en stor skægget mand som mest af alt lignede en viking som havde været for længe på Mallorca. Mike som den store klippert introducerede sig som var en herlig fætter som ejede stedet sammen med sin kone Michelle. Der var både kakaduer, hunde, pungrotter, papegøjer og lyserøde fugle i deres hus og på verandaen. Spændende sted.
Mike viste os rundt og fortalte at vi nu var det eneste! Vi fik et 5 mands værelse helt for os selv og dermed også ALLE fælles faciliteterne. Det hele er bygget inde i junglen i træ og det meste er bygget oppe i træerne. Vi har eget køleskab og fryser samt altan og vilde koalabjørne i træerne udenfor! Mike ville ligeledes lige køre os ind til Anna Bay så vi kunne handle ind hos den lokale general store. Der kørte vi ind på nogle minutter og Mike fortalte også at vi i morgen bare kan tage familiens cykler hvis vi vil.
Vi handlede aftensmad og snacks ind og skyndte os ud igen så Mike ikke skulle vente. Tøffede tilbage og fik lige børstet tænder ude på vores trætops-repos hvor vi kunne høre en masse sjove lyde ude i mørket mellem træerne. Allerede nu har vi bestemt os for at skippe en af vores andre dage og blive her en ekstra nat. Her er så spændende!
I morgen har Mike lovet at introducere os til alle dyrene og vise os stien ned til One mile Beach som man næsten kan høre herfra.
- comments
aase rørvang hej ,nej hvor spændende det lyder , det er da det rene eventyr du er på lige nu,jeg må sige du er ikke bange for noget, glæder mig hver dag til at kigge på bloggen og læse dine historier, det er god underholdning må siges, i dag har vejret i DK været ret sommerligt skulle blive ved de næste dage,håber jeg også , da vi skal ha nyt tag på.... ha det rigtigt forrygende kærlig hilsen og knus farmor
MOR Kia Maria. Det er velnok dejligt at høre at du har det så godt nu. Super billeder, hold da op, det må jeg nok sige. Hvis vi andre bare havde været der det kunne jeg godt have tænkt mig. Herhjemme er alt ved det gamle, bortset fra at far og mor vi har været på Café Conrad i aften og spise - det var rigtig hyggeligt. Nu sidder jeg og skriver til dig. Skal selvfølgelig hilse fra faddi, hunde og heste. Ganti og Sille har igen igen været på tur - det hygger de så rigtig med kan du tro. Spændende med den lille kænguro du fortalte om - er de virkelig så tamme at man bare kan snakke med dem??? Kan godt forstå I bliver en dag/nat mere på dette dejlige sted. Tror nok far lige har lavet kaffe så jeg løber lige igen. Skal nok skrive igen. Knuser