Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det den 21. januar og meningen var at vi skulle sove længe og lave så lidt som muligt indtil vi om aftenen skal med bussen igen, igen skal køre cirka 10 timer, og denne gang ned til kysten hvor vi håber på godt vejr og hvide dejlige sandstrande men lad os nu se! Nå men det med at sove længe blev i hvert fald ikke til så meget da vi som altid hernede i varmen vågnede tidligt, men morgenen blev brugt på at se film og ordne billeder fra vores tempel tur i går, og pakke vores tasker så vi var klar til at tjekke ud klokken 12. Nå men når nu vi har rejst halvdelen af jorden rundt for at nyde det dejlige vejr har vi så brugt dagen på at sidde inde i skyggen på diverse cafeer osv. for at læse om den nye destination hmm men har nu været meget rart, fordi det har været den varmeste dag vi indtil videre har oplevet hernede. Hen på eftermiddagen gik vi en tur ned til deres "flod" for at sidde og nyde lidt koldt at drikke på en af de mange broer. Efter en kort stund er der så en gut som åbenbart hed Steve som henvendte sig til os og spurgte hvor vi var fra osv. osv. han fortalte så at han var fra USA og at han havde fået stjålet sine penge og sit pas da han havde sovet i en natbus, hmm vi vidste ikke rigtig om vi skulle tro på ham eller lade være men han manglede lidt penge til en busbillet så han kunne komme til en anden by og få styr på det hele på en politistation. Nå men det endte i hvert fald med at vi gav Steve 5 dollars og vores nykøbte vand, og det blev han da også glad for. Tja måske har han snydt os eller også har han ikke, og hvis han har, jamen så har vi da ikke engang betalt 30kr for en rigtig god historie. I skrivende stund sidder vi på en lille restaurant og er lige blevet færdig med at spise og skal endelig hen til bussen om få minutter, så lige pt. bliver det ikke til mere for denne gang men fortsættelse følger i morgen, og mere information om Kristine og Stevens lille eventyr.
- comments