Profile
Blog
Photos
Videos
Kun en lille uge er gaaet siden den sidste 'rigtige' blog blev skrevet, men der er rigeligt at skrive om. Siden da har dagene vaere pakket med oplevelser og adventure!
Hernede startede ugen paa perfekt vis for mig, da Broendby mandag morgen vandt foraarspraemieren. Saa var man ligesom igang.
Efter den glaedelige nyhed, var det mandag morgen afsted med bus fra Auckland, med destination 'Hot Water Beach'. 'Hot Water Beach' er som navnet saa fornemt fortaeller det en strand med varmt vand, men det er ikke saa enkelt som det lyder. Det varme vand er nemlig ikke det havvand der skylder op langs kysten. 'Hot Water Beach, er kendt for det varme vand i strandsandets undergrund. Derfor er sandet nogle steder ved lavvande, saa varmt at man kun kan blive staaende samme sted i faa sekunder.
Inden at stranden skulle beses, var det tid til en tre timer lang havkajaktur ved kysten imellem Hahei og 'Hot Water Beach'. Omraadet er beskyttet nationalomraaede, og derfor er der gode muligheder for at se hvordan naturen har udviklet sig uden 'vores' indblanden. Her padlede vi rundt imellem klippeoeer dannet ud afgamle vulkaner. Ind og ud af smaa grotter, og igennem naturligt skabte tunneller i klippeoerne. Halvvejs var der stop ved en lille strand, hvor vi blev varmet igennem med varm chokolade, inden turen gik ud i det glasklare vand igen. Efter endnu en times padlen var vi igen tilbage ved udgangspunktet, og kunne bevaege os imod vores hostel.
Tilbage paa hostellet ventede alle mand paa en ting, nemlig lavvande. Dette var sat til kl. 22, saa ventetiden var lang. Tiden kom selvfoelgelig, og vi begav os imod stranden. Alle med spader, klar til at grave i det varme sand, for at lave vores egne 'hot pooles'. Da vi naaede stranden gav alle mand sig til at grave store huller i strandsandet, og lidt efter lidt kom det varme undergrundsvand piplende op i hullerne. Nogle steder var vandet brandende varmt og andre steder for koldt, saa der gik lidt tid med at finde det helt rigtige sted, hvor vandet havde en behagelig temperatur. Til sidst lykkedes dette, og en lille times tid blev brugt i vores hjemmelavede 'hot top'. En sjov oplevelse, der viser hvor maerkvaerdig og speciel naturen her i New Zealand er, dette var kun foerste smagsprove paa dette!
Efter en god nattesoevn, uden en af de velkendte snorkere paa vaerelset gik turen imod Waitomo, og de beroemte underjordiske grotter her. Efter endnu en koeretur paa nogle faa timer ramte vi Waitomo. Her havde alle mand bestilt forskellige ture ned i grotterne. Jeg havde selvfoelgelig valgt den helt store adventurepakke, og var spaendt paa at se hvad eftermiddagen i undergrunden skulle bringe. Da indkvarteringen var overstaaet, blev vi der havde valgt 'Abyss turen' i grotterne hentet, og turen gik imod omklaedningen. Alle mand blev ifoert vaaddragter fra top til taa, specielle sko og hjelm. Modsat de andre ture jeg kunne have valgt, gik turen ikke ned i hulerne paa gaaben, derimod skulle alle mand rapelle ned, ca. 40 meter ned i det moerke ingenting. Inden da var der en del traening af teknikken for dette, men efter lidt tid var alle klar til at overgive sig til rebet og karabinhagernes skaebne. Alle man kom hele ned, i de moerke og fugtige underjordiske grotter. Adrenalinen kom ikke meget ned foer, vi igen skulle paa den igen, denne gang skulle alle mand i deres karabinhager svaeve 35 meter paa en svaevebane, igen ind i moerket, hvor ingenting var at se. Her fra gik turen ned i det iskolde vandloeb, med et spring fra klipperne i en forstoerret badering. I vandet stod det paa det saakaldte 'Balck Water Rafting' op og ned af vandloebet. Efter et stykke tid blev vanddybden for lav og vi begav og videre paa gaabaen i vandloebet 65 meter under jorden. Indtil nu var det eneste lys, udover vores pandelamper, kommet fra toppen af grotterne, hvor de saakaldte 'glowwormes' holder til. Flere tusind af disse hang i loftet, og lysede op som en stjernehimmel i undergrunden. Efter en halv times tids gang i det lave vand blev grotterne efterhaanden mindre og mindre, meter for meter, og til sidst saa smaa at alle mand maatte paa knae for at komme igennem de forskellige passager. Inden turen helt kunne kaldes for overstaaet og vi igen skulle se sollys, skulle 2 underjordiske vandfald bestiges, et paa 3 meter og et paa ca. halvanden meter. Noget af en udfordring ventede. Isaer ved det hoejseste vandfald, var det utroligt svaert at koordinere bevaegelserne med det beskedne udsyn, hvor vandet stod lige ned i hovedet paa en. Efter dette kunne vi alle igen se sollyset komme ind for snuden af os, og inden laenge var vi oppe paa sikker grund igen. Hernede kan alt fejres, saa det blev turen selvfoelgelig med buffet og alskens alkohol paa den lokale bar. En helt fantastisk dag!
Onsdag morgen blev startet med en rask loebetur, inden at bussen igen vendte snuden imod hovedvejen og byen Rotoura. Et par timers koersel senere, ramte vi Rotuora og en lugt af raaden aeg. Rotoura er kendt som stedet med 3. mest vulkanisk aktivitet i verden, derfor er der flere steder i byen hvor varmt damp, med hoejt indhold af svovl, staar op af undergrunden. Dette er grunden til den maerkelige lugt der moedte os. Visse steder kan det tydeligt ses hvordan jorden naermest syder, og mudderet omkring koger. Paa foerstedagen i Rotoura var der dog ikke afsat meget tid til at komme naermere dette. Knap var vi ankommet til vores hostel, foer turen gik videre ud af byen imod en gang river rafting. Igen havde jeg selvfoelgelig valgt det stoerste, denne gang dog det stoerste i verden hvor betalende turister kan rafte. Saa med spaending ankom vi til floden hvor raftingen skulle begynde. Endnu engang skulle alle mand klaede om til vaaddragter og hjaelme, foer vi kunne begive os ned i den store gummibaad, imod nye udfordringer. I en time blev der padlet paa livet loes, og reageret paa ordre fra vores instruktoer bag i baaden. Sjovest var det selvfoelgelig at komme igennem det store vandfald med et fald paa 7 meter. Ved faldet var hele baaden under vand, og kort efter poppede vi op som en korkprop i vandet. En haard udfordring der kraevede meget arbejde, men alle kraefterne og pengene vaerd!
Tilbage paa hostellet, var der kun faa timer, foer turen gik videre igen. Om aftenen var det nemlig tid til at opleve den mere kulturelle side af New Zealand. Om aften skulle naesten alle mand fra vores Kiwibus nemlig ud i en lille Maori-landsby. Maorierne er det traditionelle new zealandske folk, paa samme maade som arboriginalsne var det i Australien, her hoere lighederne saa ogsaa op.
En fantastisk aften stod paa foredrag om maoriernes kunst, krigsdanse (hakas), udsmykninger og madlavning. Aftenen sluttede med et fascinerende danse-, sangshow og en kaempebuffet, med mad lavet paa traditionel maorimaner i en jordovn. Modsat arboriginalsne i Australien, er maorierne meget respekterede i New Zealand, og selv mange af de new zealandske borgere med europaeisk baggrund betragter dem selv som maorier, og kan snakke sproget mm. Dette maerkes bl.a. ved den maade man moedes paa af maorierne, alle virker gladere og mere imoedekommende overfor fremmede. Meget modsat den foelelse man havde i Australien, naar man moedte de lokale arboriginals. Efter en fantastisk aften, gik vi alle i seng med fulde maver!! Modsat mange andre havde jeg besluttet at bruge en ekstra dag i Rotoura, saa jeg kunne komme naermere nogle af de foeromtalte termiske omraader, og se lidt mere af byen. Dette gik det meste af dagen med, og ellers blev der ordnet praktiske ting, som bl.a. toejvask :/. Inden turen gik imod Taupo, var jeg fredag morgen ude i et lokalt center, hvor de termiske omraader med vulkanisk aktivitet kunne ses paa naermeste hold. Her oplevede vi hvordan dampen fossede op af jorden, side om side med gejsere der sproejtede kogende vand 5-6 meter op i luften, som man kender det fra Island. her fik vi bl.a. haardkogte aeg direkte fra et af de dampende jordhuller.
Inden turen gik videre fraa centeret, fik vi ogsaa set den kendte nationalfugl, kiwien, som kun er at finde i New Zealand. Denne er et specielt syn da den i naturen er meget sky, og naesten aldrig ses af de larmende turister. Herefter gik turen til Taupo, hvor dagen gik med at se paa byen, og ellers bare tidligt i seng, da morgendagen skulle begynde tidligt.
Idag loerdag var alle oppe kl. lidt i 5, for at naa den bestilte shuttlebus ud til Tongariro walk, en ca. 22 km lang 'hike' rundt i bjergene der dannede baggrund for mange af scenerne i 'Ringenes Herre'. Undervejs besteg vi flere bjerge, hvor det hoejeste var 2.3km hoejt, kendt som Mt. Dome fra de foeromtalte film. En udfordring som kraevede fuld koncentration og konstant mental tilstedevaerelse. Alene denne hike op og ned tog 3 timer. Det er nok noget af det fysisk haardeste jeg nogensinde har proevet. Samlet tog turen 8 timer, og lige nu er jeg totalt udmattet, og klar til at hoppe i koejen, paa trods af at det er loerdag aften og baren er lige ved siden af receptionen - det virker forkert!
- comments
Jens Peter Jensen Hej Casper Lige en lille hilsen fra Sommersted ,vi må nok sige du oplever da noget vi følger spænd dine breve,så vi glæder os hver gang der er et nyt. Kærlig hilsen Eva og Jens Peter
Anne Johanne Jensen Hej Casper... Lige en kærlig og "gid-jeg-også-var-afsted-på-den-måde- hilsen" her fra Magnus og mig selv..... Din beskrivelse af diverse oplevelser er jo helt fantastik og man fornemmer virkelig at du nyder livet og tager for dig af retterne he he.. Sådan skal det også bare være... Det med havkajakturen fangede jo lige min særlige opmærksomhed...Det er en nydelse at sejle ned langs vores egen dejlige kyst med lyst sand, klitter og marhalm, men jeg kan godt høre at "din legeplads" er noget helt særligt. Får du lyst til en lille tur i havkajak i det hjemlige farvand når du er tilbage i DK, skal du bare ringe... Så finder vi ud af det... Det med grotterne og rapelling m.m og så i mørke ... . jamen jamen ... du er jo vildt modig Casper... Nyd fortsat livet og udfordringerne og pas på dig selv... Det kan godt være at jeg lige "kigger forbi" og slubrer dine rejsebeskrivelser i mig .... Vi ses !!