Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at køreturen fra Lake Mahinapua var blevet indledt med hærgende tømmermænd, var helbredet og humøret steget en del hos de fleste, jo nærmere vi kom Franz Josef. Her ankom vi til sent på eftermiddagen. Resten af dagen her brugte jeg sammen med 2 engelske par, Tim og Sarah, og Joe og Emma.
Efter ankomsten i regn, pakkede Tim, Joe og jeg os godt ind i vores regntoej, og bevaegede os imod en 'hike' op til en grotte, der tidligere havde vaeret en del af minearbejdet i omraadet. Efter ca. 40 min. naaede vi frem til maalet, men her blev vi slemt skuffede, da der naermere var tale om en minimal spraekke i klipperne, hvor man kun lige kunne klemme sig ind, men vi begav os ind i moerket, med pandelamper og det hele. Jo laengere vi kom ind, jo mere steg vandet, og til sidst stod vi alle med vand op til haserne, og besluttede at vende om. Saa paa trods af regntoej og godt forberedt paa det vaade vejr, begav vi os alle tilbage mod vores hostel med vaade og kolde foedder.
Tilbage paa hostellet ventede Sarah og Emma med faelles aftensmad. Sammen havde vi en rigtig hyggelig aften, og sørgede for at holde ølniveauet til et minimum, da morgendagen var forventet til at blive en af de hårdere.
Klokken var ikke mange, da vi alle mandag morgen begav os hen til vores udgangspunkt for en dag paa Franz Josef gletsjeren. Her fik vi alle en sikkerhedsbriefing om hvordan vi skulle agere oppe paa isen. Igen skrev vi under paa at alle konsekvenser af vores handlinger var paa egen regning.
Efter det praktiske papirarbejde var overstaaet, blev vi alle guidet op i en lang koe, og ledt igennem flere rum, hvor vi i hvert rum fik uddelt udstyr til vores dag paa gletsjeren. Da alle 'posterne' var ovre, var vi godt pakket ind i regntoej, specielle piksko mm..
Herfra gik turen med bus til foden af gletsjeren. Franz Josef gletsjeren er den ene del af tre kaempegletsjere der tager udgangspunkt samme sted paa toppen af 'the south alpes'. Herfra loeber alle tre ned paa hver sin side af bjergkaeden. Gletsjeren er blevet dannet af den sne der falder paa toppen af bjergkaeden. Her falder der op til 40m sne om aaret, hvilket goer at sneen bliver til is, og jo laengere ned af bjerget isen kommer, jo hurtigere bevaeger den sig pga. den varmere temperatur. Man kan sammenligne det med en frossen flod der loebder ned af bjergsiden, i det gletsjerne faktisk bevaeger sig imellem en halv og to meter om dagen. Dette goer at gletsjerisen nu gaar fra toppen af bjergkaeden, og helt ned til foden af bjerget, hvor den stopper lige ved indgangen til regnskoven. Dette er helt specielt, og ses kun i dette omraade af verden.
Sammen med vores guider indledte vi vores hike i regnskoven, og efter 20-30 min. var vi helt fremme ved gletsjeren. Her blev vi opdelt i smaa grupper paa 10-11 personer med hver vores guide, grupperne blev opdelt fra 1-4, alt efter hvilket tempo man havde lyst til at 'hike' i. Jeg kom i gruppe 1, saa derfor var jeg ogsaa heldig at vaere i gruppen der kom laengst op paa gletsjeren. Efter opdelingen begav vi os op paa gletsjerisen, hvor man hurtigt blev glad for sine piksko, der viste sit vaerd. I 8 timer 'hikede' vi rundt paa gletsjerisen med vores guide i front, som hakkede vores rute ud af isen. Igennem disse 8 timer, bevaegede vi os 2 km op paa, den ialt 11 km lange gletsjer, og ned igen. Hele tiden med en fantastisk udsigt ud over gletsjeren med regnskoven i front, og med bjergene som en ramme om isen. Denne udsigt kunne vi nyde paa en mere afslappet maade da vi gjorde holdt for frokost, her var udsigten enestaaende, og lidt en anden end gaagaden i Skagen fra bankens kantine:). Turen ned af gletsjeren boed paa ture ind igennem flere isgrotter og over dybe kloefter, saa turen blev gjort mindst ligesaa udfordrende paa vej ned som op.
En helt fantastisk dag paa gletsjeren endte med en bustur tilbage til byen. Tilbage paa hostellet, besluttede jeg sammen med de to engelske par at gaa til byens lokale 'hot pools', hvor de oemme ben og foedder kunne faa lidt hvile i det varme vand. Efter en time her, var alle man godt traette, og kunne vaere fortsat direkte i koejen. Men men, det gjorde vi ikke - I stedet blev aftenen brugt paa hostellets bar/restaurant med 'killerpool-turnering', her vandt Tim et bungyjump, som han to dage efter besluttede at goere brug af.
Dagen efter gik turen imod byen Wanaka, paa vejen havde vi igen mange stop ved flotte udkigspunkter. Specielt et af vores stop ved Fox Gletsjeren var helt fantastisk, her stod vi selv midt i regnskoven ved en stor soe, med udsigten ud over bjergkaeden sne paa toppen og gletsjeren i midten af det hele. Her blev der skudt billeder i hobevis, og mange af dem kunne nemt vaere endt paa forsiden af flere postkort.
Jo naermere vi kom Wanaka jo smukkere blev omgivelserne, og de sidste 10-20 km foregik sideloebende med den store kongeblaa Lake Wanaka, igen med samme bjergkaede i baggrunden. Ved bredden af Lake Wanaka, laa selve byen Wanaka, som var vores maal.
Her brugte jeg resten af dagen paa at lave en faellesmiddag, og herefter fejre en af de andre passagere 'Ollis' foedselsdag.
Her til morgen er turen gaaet fra de smukke omgivelser i Wanaka til Queenstown. Queenstown er kendt som verdens 'adventure-hovedstad', det er bl.a. her det moderne 'bungyjump' stammer fra. For at hylde det stoppede vi paa vores vej ind til byen ved verdens foerste bungy jump. Her sprang 3 af de andre fra bussen, bl.a. Tim som tidligere naevnt. Samme sted havde vi mulighed for at booke andre bungy jump, og jeg har af en eller anden sindsyg grund booket et spring paa det saakaldte Nevis Jump, det hoejeste i Oceanien. Nu er det bestilt og betalt, saa nu maa vi se hvordan nerverne klare det.
Efter ankomsten i Queenstown, er jeg moedtes med et par tidligere kendinge fra min tur, Mads og Patrick. Sammen med dem har jeg brugt det meste af eftermiddagen og aftenen, hvor de bl.a. ogsaa har bestilt samme bungy jump som mig - saa kan vi i det mindste stoette hinanden lidt:).
Og nu vil jeg slutte skriverriget, og gaa med de andre paa bar, Kia Ora herfra!
- comments